Appendiks 2

Multipunkt gulvudsugningsanlæg

Til at levere luften til den kemiske luftrenser har Bioscent ApS udviklet et multipunktsgulvudsugningsanlæg, hvor der er placeret en række sugepunkter med ca. 30 cm mellemrum jævnt fordelt over gylleoverfladen (Fig A4). Målet med at suge mange steder er at sikre en ensartet udsugning med lav lufthastighed over hele gylleoverfladen. Anlægget var indstillet til at yde omtrent 1.800 m3/time og den målte luftydelse var 1.830 m3/time (interval 1.810-1.870 m3/time), svarende til 13 % af staldens samlede ventilation ved maks. ventilation. Ved at suge ventilationsluften ud under spaltegulvet stiger koncentrationen af ammoniak og lugt i luften der passerer gylleoverfladen. Til gengæld vil koncentrationen af ammoniak og lugt være mindre i staldrummet end i stalde med kun loftudsugning [10].

Udformningen af anlægget bar præg af at være en prototype, og ikke mindst et høje tryktab på 590 Pa angiver at der skal ske en del optimering før anlægget er klar til salg.

Figur A4.  Billede fra installation af multipunktsgulvudsugningsanlæg. Billede nr. 2351.

Emission fra stalde med og uden gulvudsugning

For at vurdere effekten af gulvudsugningsanlægget blev der målt ammoniak-, lugt- og svovlbrintekoncentration i en kontrolsektion kun med loftudsugning og i forsøgssektionen med loft- og gulvudsugning i samme besætning (tabel A1). Sektionerne havde ensartet belægning og grise var indsat samtidigt. For alle tre måleparametre var der signifikant lavere koncentrationer i staldrummet som følge af gulvudsugningen. Ammoniakkoncentrationen var 29 % lavere, lugt- og svovlbrintekoncentrationerne var hhv. 48 % og 65 % lavere.

Tabel A1. Ammoniak-, lugt- og svovlbrintekoncentrationer målt i to staldsektioner hhv. uden og med multipunktsgulvudsugning. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes.

I forsøgssektionen var staldens normale ventilationsanlæg via loftudsugning neddroslet således at det samlede luftskifte i de to sektioner tilnærmelsesvis var ens. Luftydelsen fra kontrolsektionen på måletidspunkterne var 13.300 m³/time (interval: 12.800-13.500), mens den fra forsøgssektionen var 11.700 m³/time (interval: 11.000-12.500) via loftudsugning plus 1.830 m³/time fra gulvudsugningen.

Med baggrund i målingerne er emissionerne af ammoniak, lugt og svovlbrinte beregnet for begge sektioner (tabel A2). Den samlede ammoniakemission fra forsøgssektionen var, som følge af gulvudsugningen, 30 % højere end fra kontrolsektionen. Der ikke var statistisk sikker forskel på lugt- og svovlbrinteemissionerne fra de to staldsektioner. Renses luften fra gulvudsugningsanlægget i den kemiske luftrenser, blev den samlede ammoniakemission 29 % lavere fra forsøgssektionen end fra kontrolsektionen. Da afprøvningen primært var dimensioneret til at teste luftrenseren, blev der ikke gennemført tilstrækkeligt mange målinger til at kunne registrere en statistisk sikker forskel på lugtemissionen fra de to staldsektioner. Der var dog en tendens til en 20 % lavere lugtemission fra forsøgsstalden, men forskellen var ikke statistisk sikker (p=0,08).

Tabel A2. Ammoniak-, lugt- og svovlbrinteemissioner fra to staldsektioner hhv. uden og med multipunktsgulvudsugning. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes.