Resultater og diskussion
Lugt
De målte lugtkoncentrationer er vist på figur 1. Der blev målt lugtkoncentrationer mellem 1.300 og 3.700 OUE/m3 før luftrenseren og mellem 1.000 og 3.000 OUE/m3 efter luftrenseren. På trods af at intervallet for de målte lugtkoncentrationer var numerisk højere før end efter luftrenseren, var lugtreduktionen i de gennemførte målinger ikke statistisk signifikant.
Videncenter for Svineproduktion har fra tidligere afprøvninger af biologisk luftrensning af staldluft erfaring for, at dannelsen af en effektiv biofilm med den rette mikrobiologiske sammensætning kan tage mindst 4-6 uger. Den manglende reduktion kan skyldes, at luftrenseren ikke har været i drift i tilstrækkelig tid til, at der kunne etableres en effektiv biofilm, idet målingerne blev gennemført 3-7 uger efter opstart.
Variationen i lugtkoncentrationerne mellem de enkelte måledage kan forklares med skiftende temperatur samt det faktum, at der var mere svineri i stalden 2. måledag, som følge af at ca. 50 slagtesvin var blevet udtaget til levering samme dag.
Figur 1. Lugtkoncentration (OUE/m3) i staldluft fra slagtesvinestald før og efter biotrickling luftrenser fra Munters A/S. Billede nr. 2320
Ammoniak og kuldioxid
Ammoniakkoncentrationen i ventilationsluften før og efter luftrenseren er angivet i tabel 1. De målte koncentrationer lå mellem 6 og 10 ppm. Der blev ikke observeret signifikant forskel i ammoniakkoncentration før og efter luftrenseren. Det var forventet, at regulering af pH i vaskevandet med myresyre ville have medført en reduktion af ammoniakkoncentration over vaskeren, hvorvidt den manglende NH3-reduktion skyldes for høj pH i vaskevandet eller en utilstrækkelig mængde vaskevand er uvist.
Resultaterne af kuldioxidmålingerne fremgår ligeledes af tabel 1. Der blev målt mellem 550 og 1.000 ppm. Der var ingen signifikant forskel på kuldioxidkoncentrationen målt før og efter luftrenseren, hvilket heller ikke var forventet.
Tabel 1. Ammoniak- og kuldioxidkoncentration i ventilationsluft fra slagtesvinestald før og efter biotrickling luftrenser fra Munters A/S.
| Måledag | 1 | 2 | 3 |
|
Formiddag |
Eftermiddag |
Formiddag |
Eftermiddag |
Formiddag |
Eftermiddag |
|
Før |
Efter |
Før |
Efter |
Før |
Efter |
Før |
Efter |
Før |
Efter |
Før |
Efter |
| Ammoniakkoncentration, ppm |
8,0 |
7,5 |
6,2 |
6,0 |
10,0 |
10,0 |
9,0 |
7,8 |
7,5 |
8,1 |
6,0 |
7,8 |
| Kuldioxidkoncentration, ppm |
1.000 |
1.000 |
700 |
800 |
800 |
1.000 |
600 |
700 |
600 |
600 |
550 |
600 |
Luftydelse
Som det fremgår af tabel 2, lå luftydelsen mellem ca. 4.000 og 6.000 m3/time. Der blev observeret et fald i luftydelsen fra før målingerne startede og frem til 2. måledag 5 uger efter opstart. Umiddelbart inden 3. måledag blev et delvis tilstoppet filterelement med dråbefang efter biotricklingmodulerne renset for støv, og luftydelsen blev igen øget til de oprindelige målte 6.000 m3/time. Da der over få uger var sket en delvis til-stopning af et filterelement efter biotrickling modulerne, må det formodes, at luften ikke har været vasket tilstrækkeligt for støv.
Staldens normale ventilation kørte på fuld kapacitet (36.000 m3/time) om eftermiddagen de to sidste måledage. Den maksimale andel af luftskiftet fra stalden gennem luftrenseren har i denne afprøvning været 15 %.
Tabel 2. Luftydelse gennem biotrickling luftrenser fra Munters A/S, samt andel af staldens totale ventilation, der blev ført gennem luftrenseren.
| Måledag | 1 | 2 | 3 |
|
Formiddag |
Eftermiddag |
Formiddag |
Eftermiddag |
Formiddag |
Eftermiddag |
| Luftydelse, m3/time |
5.200 |
5.200 |
3.900 |
4.200 |
6.000 |
6.100 |
| Andel af staldens total ventilation, % |
15 |
14 |
10 |
11 |
15 |
14 |