Skip navigation


Søg

Søg
Søg i :

Nøjagtighed ved ETNA Tank sensorer

Institution:
Videncenter for Svineproduktion  og  Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
Forfatter:
Lisbeth Jørgensen  og  Jens Vinther
Udgivet:
27. maj 2010
Fagområde:
Management
Forrige sideNæste Side

Resultater og diskussion

Nøjagtighed ved måling af dagligt forbrug af foder

I figur 1 og tabel 2 ses, hvor god nøjagtighed, der er mellem den dagligt forbrugte mængde foder beregnet ud fra ETNA Tank’s daglige silomålinger og forbruget registreret i foderanlæggene for de 4 siloer. Der blev på nogle dage af tekniske årsager ikke gemt en sikkerhedskopi i foderanlæggets computer og sådanne dage er taget ud af opgørelsen. Som det ses i figur 1 er der bedst overensstemmelse mellem forbruget ifølge ETNA Tank og ifølge fodercomputeren for silo 68, og der er også for silo 68 fundet den mindste spredning på tallene. Opgjort som den gennemsnitlige procentvise afvigelse (se tabel 2 og figur 2) er resultatet pænt for silo 16 og 68, men det er her vigtigt at bemærke, at der er en forholdsvis stor spredning på tallene, mindst for silo 68, hvilket også ses i tabel 2 og figur 1. Det betyder, at forbruget på en given dag ikke er bestemt med stor nøjagtighed, og det vil derfor ikke ud fra sådanne målinger være muligt fx at få et sikkert dagligt overblik over forbruget af foder fra en silo.  

Figur 1. Denne figur viser sammenhængen mellem forbruget af foder pr. dag beregnet ud fra ETNA Tank’s daglige silomålinger og forbruget registreret i foderanlæggene (de stiplede linjer = ETNA Tank og de fuldt optrukne linjer = Foderanlæg). Billede nr. 2299

Tabel 2. Afvigelse mellem forbruget ifølge ETNA Tank og foderanlæg.

Silo nr. Gennemsnitligt dagligt foderforbrug
(iflg. fodercomputer), kg
Gennemsnitlig afvigelse
i forbrug pr. dag, pct. *
15 447 9 (-62 til 83)
16 388 0 (-56 til 48)
67 153 11 (-87 til 66)
68 471 1 (- 16 til 48)
* Afvigelsen er beregnet ved (forbrug ETNA Tank – forbrug foderanlæg)/forbrug foderanlæg) og er her angivet ved medianen. I parentes fremgår intervallet, hvor 90 pct. af observationerne ligger indenfor (dvs. at de 5 pct. højeste og 5 pct. laveste værdier ikke er med)

I figur 2 er alle data, der ligger bag de gennemsnitlige afvigelser angivet i tabel 2, afbilledet grafisk pr. måledag. Årsagen til, at der er tal i figur 2, som ikke kan ses af tabel 2 er, at de 5 pct. højeste og 5 pct. laveste værdier ikke er taget med i tabel 2, men indgår i figur 2. Enkelte meget afvigende målinger vil påvirke gennemsnittet meget og er derfor ikke med i tabel 2. Omvendt er det vigtigt ved vurdering af stabiliteten at vurdere alle data, og derfor er alle data med i figur 2. Hvis der er 100 pct. overensstemmelse mellem det daglige forbrug af foder ifølge ETNA Tank og foderanlæg er afvigelsen 0 pct. Som det ses svinger afvigelsen i pct. af forbrug stort set lige meget i både positiv og negativ retning, hvilket er forklaringen på, at den gennemsnitlige afvigelse ikke ligger langt fra 0 (tabel 2). Data i figur 2 kan sammenholdes med kurverne for de enkelte siloer i figur 1. Når de to kurver (ETNA Tank og foderanlæg) i figur 1 ligger langt fra hinanden på en måledag, afspejles det i en stor procentvis afvigelse i figur 2.


Figur 2. Afvigelse mellem forbrugt foder iflg. foderanlæggene og forbrugt
foder målt via ETNA Tank sat i forhold til den forbrugte mængde foder
(beregning: (forbrug ETNA Tank – forbrug foderanlæg)/forbrug foderanlæg), pct.
Billede nr. 2300

Nøjagtighed ved måling af siloindhold

I figur 3 ses sammenhængen mellem siloindhold målt via ETNA Tank og siloindhold målt ud fra indblæst mængde foder fratrukket det daglige forbrug. Firmaet Leax A/S havde indtil den 2. november adgang til information om siloernes indhold og havde mulighed for kalibrering af sensorerne. Den 2. november blev sensorerne på de 4 siloer klarmeldt fra firmaet, og firmaet fik dermed efterfølgende ikke flere oplysninger om siloindhold. For silo 15 ligger nøjagtigheden indenfor +/- 2 procents afvigelse (af maksimalt muligt indhold i siloen) i starten af måleperioden, hvorefter der sker et skred, så siloindholdet ifølge ETNA Tank ligger væsentligt over det reelle indhold (op til ca. 1.800 kg). For silo 67 ligger målingerne fra ETNA Tank i hele perioden væsentligt over det reelle indhold og ligger langt uden for grænsen på 5 pct. af maksimalt muligt indhold, og det betyder, at kalibreringen ikke har holdt frem til december måned. For både silo 15 og silo 67 gælder det, at der kun var monteret ETNA Tank på 1 af siloernes ben. For silo 16 er billedet lidt pænere, og i det meste af måleperioden ligger målingerne fra ETNA Tank inden for de maksimalt 5 pct., hvilket dog her svarer til op til ca. 1.000 kg’s afvigelse. Det skal også bemærkes, at ETNA Tank målingerne stort set alle måledage ligger systematisk under det reelle siloindhold, hvilket kunne tyde på en forkert kalibrering. På silo 16 var der monteret sensorer på alle siloben. Det kunne tyde på, at der opnås bedre nøjagtighed, når der er sensorer på alle siloben, men det er ikke bevist med sikkerhed i denne erfaringsundersøgelse. Silo 68 indgår ikke i denne opgørelse, fordi der i denne periode ikke var en skæringsdato, hvor siloen var tom, inden der blev blæst foder i.


Figur 3. Sammenhæng mellem siloindhold målt via ETNA Tank og siloindhold beregnet ud fra indblæst mængde og forbrugt mængde foder. De stiplede linjer angiver henholdsvis 2 og 5 pct. af den maksimalt mulige mængde foder (dvs. 2 og 5 pct. af henholdsvis 8 og 20 tons, der er siloernes størrelse, se tabel 1). Billede nr. 2301

Nøjagtighed/stabilitet i perioder uden forbrug fra siloen

I tabel 3 og figur 4 ses en oversigt over det beregnede forbrug af foder målt via ETNA Tank i perioder, hvor der ikke forbruges foder fra siloerne og hvor målingen fra ETNA Tank derfor burde være ens alle dage. Det gennemsnitlige forbrug, som ses i tabel 3, ligger tæt på 0, men som det ses af både tabel 3 og i figur 4, er der store daglige udsving i perioden. De største udsving (minimum, maksimum og standardafvigelse) ses for silo 15 og 67, hvorimod der er mindre variation på ETNA Tank målingerne på silo 16 og 68. Dette skyldes sandsynligvis, at der er sensorer på alle siloben på silo 16 og 68. Resultaterne fra denne opgørelse, hvor der er samme mængde foder i siloerne over en periode, tyder på, at der sker en påvirkning af ETNA Tank målesystemet, som ikke alene skyldes fodermængdens påvirkning på silobenene, og/eller at de matematiske algoritmer, som firmaet Leax A/S har udviklet til at tage højde for fejlkilder og rense målesignalet, ikke i tilstrækkelig grad gør det. Det kan være forhold som fx temperaturudsving og vindpåvirkning, der påvirker målesignalet. Leax A/S har på baggrund af forsøget måttet erkende, at der er behov for yderligere udvikling. Firmaet nævner, at temperaturkalibreringen skal ske løbende, at der skal mere end en temperaturkalibrering til, og at der er behov for en tara-funktion, som kan aktiveres af brugeren, når siloen er tom. Hvorvidt disse ændringer vil medføre den ønskede stabilitet og nøjagtighed er ikke testet i denne undersøgelse.


Figur 4. Målinger via ETNA Tank i perioder, hvor der er foder i siloerne,
men hvor der ikke forbruges foder (reelt dagligt forbrug er lig 0 kg)
Billede nr. 2302

Tabel 3. Det beregnede gennemsnitlige forbrug via ETNA Tank målinger i perioder, hvor der ikke var forbrug fra siloerne.

Silo nr. Antal måledageBeregnet dagligt forbrug, kg*Standardafvigelse
15 34 0 (-207 til 308) 204
16 40 0 (-89 til 159) 77
67 68 -21 (-110 til 106) 128
68 50 7 (-106 til 96) 99
* angivet ved medianen og i parentes fremgår intervallet, hvor 90 pct. af observationerne ligger indenfor (dvs. at de 5 pct. højeste og 5 pct. laveste værdier ikke er med)
Forrige sideNæste Side
© Videncenter for Svineproduktion 2012.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.
Opdateret d. 27.05.2010
værktøjslinie
  • Print og gem
  • send til ven
  • Abonnér
Luk
Print siden

Du kan udskrive siden i printvenlig format, klik på knappen.

Tænk på miljøet!
Husk at du også kan downloade en pdf af siden istedet...

PDF version af siden

Download og gem en PDF-version af siden.

For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

Bogmærk siden

Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

Print Siden
Download
Bogmærk
Luk
SEND TIL EN VEN

Send til flere ved, at separere email- adresser med komma eller semikolon.

Din besked er nu sendt til din ven.
Der er sket en fejl. Din besked blev ikke sendt. Prøv igen senere.
Send Siden
Luk
Abonner
NYHEDSBREV

Tilmeld dig et eller flere nyhedsbreve. Så modtager du en mail fra os hver 14. dag med de seneste nyheder fra branchen, noteringer samt de nye forskningsresultater.

SMS TJENESTER

Tilmeld dig SMS-opdatering med den ugentlige notering, og eventuelle vigtige nyheder.

RSS

Abonnér på vores RSS-feed og få først besked, når der er nye nyheder og publikationer.

Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld SMS
Tilmeld rss
Luk
Gem side
PDF version af siden

Download og gem en PDF-version af siden.

For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

Bogmærk siden

Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

Download
Bogmærk
Statistik