Resultater

Telefoninterview

Dyrlægerne er blevet interviewet via telefon i perioden fra februar 2009 til februar 2010. Alle dyrlæger, der blev anmodet om deltagelse, ønskede at medvirke. De 20 dyrlæger er tilknyttet 9 forskellige praksis. Der deltager fra 1 til 4 dyrlæger fra den enkelte praksis.

Antal rådgivningsaftaler

De 20 interviewede dyrlæger har i alt rådgivningsaftaler med 399 besætninger, hvor er smågrise (fra 3 til 47 rådgivningsaftaler per dyrlæge) og 612 besætninger, hvor der er slagtesvin (fra 5 til 68 rådgivningsaftaler). Dyrlægerne oplyser, at der er behov for behandling af lawsonia diarré i 79% af de besætninger, hvor de har rådgivningsaftale.

Hvornår vælger dyrlægen flokbehandling

Dyrlægerne angav, at der skulle være en vis andel grise med kliniske tegn på Lawsonia diarré. De nævnte at følgende kliniske tegn: løs afføring, blodig diarré, utrivelige grise, tynde grise er indikation for Lawsonia behandling.

Mange dyrlæger angav, at der skal flokbehandles, når der er mere end 10-15% syge grise i en sti. Enkelte dyrlæger angav at flokbehandling skal iværksættes, når der er grise med kliniske tegn i mere end 25% af stierne. Samlet set oplyste dyrlægerne, at de ordinerer flokbehandling i 86% af de besætninger, hvor der var behov for behandling for Lawsonia diarré.

Flokbehandling med den bedste effekt hos smågrise

Pleuromutiliner og tetracykliner er de to typer antibiotika, som de fleste dyrlæger synes giver den bedste behandlingseffekt, mens der kun er et fåtal af de adspurgte dyrlæger, der synes at makrolider har den bedste effekt overfor Lawsonia diarré hos smågrise, se figur 1. Alle de adspurgte dyrlæger foretrækker at give præparaterne via vandforsyningen til grisene.

• Pleuromutilin foretrækkes af 9 dyrlæger, dosering fra 4 til 9 mg/kg i 1-7 døgn
• Tetracyklin foretrækkes af 9 dyrlæger, dosering fra 5 til 20 mg/kg i 3-7 døgn
• Makrolider foretrækkes af 2 dyrlæger, dosering 10 mg/kg i 5 døgn

Tidspunkt for flokbehandling af smågrise blev som oftest angivet både ud fra omfanget af klinisk sygdom og antal uger efter fravænning. Det nævnes at behandlingen ofte skal ligge 4-8 uger efter fravænning. I forhold til overvejelser ved valg af tidspunkt for flokmedicinering af smågrise anførte en dyrlæge: ”for tidligt giver udbrud senere – for sent giver utrivelige grise”

Flokbehandling med den bedste effekt hos slagtesvin

Til flokbehandling af slagtesvin mod Lawsonia diarré, foretrækker de fleste dyrlæger pleuromutiliner, men der er også en del dyrlæger, der mente at tetracykliner eller makrolider har bedst effekt ved behandling af Lawsonia diarré, se figur 1. Alle 20 dyrlæger foretrak at give behandlingen via vandforsyningen til slagtesvin.

• Pleuromutiliner foretrækkes af 9 dyrlæger, dosering fra 4 til 15 mg/kg i 3-7 døgn
• Tetracyklin foretrækkes af 6 dyrlæger, dosering fra 8 til 12 mg/kg i 3-5 døgn
• Makrolider foretrækkes af 5 dyrlæger, dosering fra 5 til10 mg/kg i 1-7 døgn

De fleste dyrlæger angav at behandling af slagtesvin mod Lawsonia diarré skete langt sjældnere end hos smågrisene. Det er ikke i alle hold, det er nødvendigt at behandle.

 
Figur 1. Fordeling af hvilke præparater dyrlægerne synes giver den bedste effekt ved flokbehandling af hhv. smågrise og slagtesvin mod Lawsonia diarré. Resultat af interview med 20 svinepraktiserende dyrlæger. Billede nr. 2314.

Enkeltdyrsbehandling med den bedste effekt mod Lawsonia diarré

I spørgsmålene om valg af antibiotika til behandling af det enkelte dyr ved indsprøjtning blev der ikke skelnet imellem smågrise og slagtesvin. De interviewede dyrlæger havde typisk ét antibiotika til enkeltdyrsbehandling, som de syntes havde bedst effekt. Langt de fleste dyrlæger (18 af 20) foretrak tetracyklin til indsprøjtning. Der var 5 dyrlæger, der syntes at de får den bedste effekt ved at bruge et tetracyklin med forlænget effekt (prolongeret), som så bliver givet hver anden dag. Behandlingsperioden for indsprøjtning angives til at være 3 til 6 dage. Der var to dyrlæger, der syntes at indsprøjtning med et pleuromutilin giver den bedste effekt.

Hvordan er diagnosen Lawsonia stillet

Alle de adspurgte dyrlæger oplyste, at de altid har de kliniske sygdomstegn som del af deres diagnostik i besætningen. Alle dyrlæger oplyser også, at de altid eller ofte udfører obduktioner i besætningerne, hvor de ser efter tegn på Lawsonia tarmbetændelse. De fleste dyrlæger tager også med i betragtning om de ser uens tilvækst hos grisene, derimod tillægges det sjældnere betydning, hvis der ses en forringet foderudnyttelse, se tabel 1.

Kun 3 dyrlæger oplyser at de ofte indsender tarmmateriale eller gødning til undersøgelse på diagnostisk laboratorium. Mulighederne for serologisk undersøgelse for LI udnyttes altid eller ofte af cirka halvdelen af de interviewede dyrlæger. Flere dyrlæger anfører, at det er vigtigt at skelne Lawsonia fra differentialdiagnoserne E. coli, PCV2-virus og dysenteri.

Tabel 1. 20 dyrlægers valg af diagnostiske undersøgelser

Hvad er typisk baggrund for ændring af en behandlingsstrategi

Når dyrlægen vælger at skifte fra en til en anden type behandling, så skyldes det, at der er ændringer i sygdomsbilledet, fremkomst af en anden sygdom fx lungebetændelse, aftagende problemer med Lawsonia diarre, eller aftagende effekt af behandlingen mod Lawsonia diarré (tabel 2).

Det er sjældnere, at strategien skiftes, fordi der bliver markedsført et nyt produkt, at et produkt bliver billigere eller at producenten ønsker et skift til et andet produkt (tabel 2). Dyrlægerne er ikke altid bekendt med, hvilken pris svineproducenten skal betale for et antibiotika på apoteket, da der er fri prisdannelse. Flere dyrlæger oplyser, at de er åbne for at skifte strategi på landmandens foranledning, hvis de synes, at det faglige grundlag fortsat er til stede. Muligheden for at vaccinere mod LI har ikke den store opbakning. Kun en dyrlæge brugte ofte vaccination som forebyggelse mod lawsonia diarré.

Citater om vaccination fra interview med svinepraktiserende dyrlæger:
”Diarréen har mange årsager, så vaccination mod Lawsonia løser ikke problemet”
”Lawsonia vaccinationen er for dyr”
”Lawsonia vaccination er god, men der skal være et højt smittepres og en god E-kontrol til dokumentation af effekt”

Tabel 2. 20 dyrlægers baggrund for at ændre deres valg af behandling

Hvilke driftsmæssige tiltag bruger du til forebyggelse

De 20 dyrlæger var meget enige om, hvilke tiltag, der bør anbefales til forebyggelse af Lawsonia diarré.

• Ændring af foder
• Bedre rengøring af både stier og gangarealer
• Alt-ind/alt-ud drift
• Varm tør stald ved indsættelse

Det er alle tiltag som alle de interviewede dyrlæger foreslår for at forebygge Lawsonia diarré. Med hensyn til ændringer i foderet blev følgende tiltag nævnt: revet byg, 5 % havre, undgå bratte foderskrift, opmærksomhed på formalingsgrad, undgå alternative ingredienser og tilsætning af benzoesyre.

Det nævnes også, at vandkvaliteten skal være god. Flere dyrlæger nævner, at man skal være på forkant med enkeltdyrsbehandling og sortere grisene, så de behandlingskrævende grise samles i en sti, hvor de kan behandles via foderet.