Resultater og diskussion

Ketolac

Ketolac er en kvantitativ test og 0,2 mM i mælken blev sat som skæringsgrænse for, hvornår en so var ketosepositiv. Denne tærskelværdi blev sat på baggrund af et studie udført af Jean and Chiang, 1999 [9]. Her iagttog man niveauer for BHB hos søer ved forskellige fedtkilder i foderet. Det højest observerede normalniveau i dette studie svarede til 0,25 mM. Dette niveau blev observeret ved fodring med mellem-kædede fedtsyrer. Ved fedtkilder som kokosolie og sojaolie lå niveauet mellem 0,05-0,15 mM eller lavere [9]. Disse niveauer er dog plasmaniveauer – og fra kvæg ved man, at koncentrationen i plasma er højere end i mælk[10].

Der indgik 47 søer i pilotstudiet. De blev testet to gange ugentligt i fem uger i farestalden, så der blev i alt foretaget 422 målinger for BHB. Med en tærskelværdi på 0,2 mM havde 14,5 pct. af de 422 målinger en værdi svarende til 0,2 mM eller højere. Da hver so blev testet 8-10 gange i løbet af diegivningsperioden, svarer det til, at 7 pct. af søerne mindst én gang havde en værdi på 0,2 mM eller højere.

En årsag til ketose kan være, at soen ikke indtager nok foder til at dække energibehovet. Derved udvikles en negativ energibalance, som kan medføre en ketotisk tilstand [1]. Dog kan selve ketosen også resultere i, at en so går fra foderet. Derfor er det relevant at se på, hvor mange søer, der ved første positive måling havde spist op, og ved efterfølgende positive måling var gået fra foderet. Denne observation giver et overblik over, hvor mange søer der formentligt gik fra foderet på grund af ketose (primær ketose) og altså ikke gik fra foderet som følge af anden sygdom (sekundær ketose). 4,3 pct. af søerne havde ædt op ved første positive måling men ikke ved den efterfølgende, positive måling.

Der var ikke signifikant sammenhæng mellem forekomsten af BHB-koncentrationer over ≥ 0,2 mM og registreringer som født kuldstørrelse, antal diende grise ved siden, kuldnummer, huld og testtidspunkt i diegivningsperioden.

For at få et indblik i, hvorvidt Ketolac var i stand til at reproducere sine resultater, blev der udført 30 dobbeltmålinger. Målingerne blev udført på mælk fra samme patte med maksimalt to minutter imellem hver måling. Som følge af den begrænsede mængde mælk ved hver malkning, var det ikke muligt at foretage to målinger på én malkning. Resultaterne af disse dobbeltmålinger fremgår af figur 6. Dobbeltmålingerne blev kun godkendt, hvis malkningen til begge målinger forløb ens – let eller svær.

 
Figur 6. Billederne viser nogle af de dobbelttest, der blev udført med Ketolac.
Af billedet længst til venstre fremgår det, at der mellem enkelte tests var en acceptabel overensstemmelse, mens billedet længst til højre bevidner, at der ved nogle tests slet ikke var overensstemmelse

Da resultatet på Ketolac aflæses på en farveskala, kan to næsten ens farvereaktioner nemt aflæses med +/- 0,05 mM. Ses der bort fra afvigelser af denne størrelsesorden, var der overensstemmelse i 60 pct. af tilfældene mellem de tilfældigt foretaget dobbeltmålinger, jf. figur 7. Det understreges dog, at denne undersøgelse vedrørende Ketolac ikke kan betragtes som et valideringsstudie.

 
Figur 7. Figuren viser resultatet af de udførte kontrolmålinger. Ved de prøver, hvor der ikke er vist en søjle (1. test, 2. test eller begge tests), blev koncentrationen i mælken målt til 0 mM

Ved yverbetændelse kan der til tider ses en øget koncentration af BHB i mælken, hvilket kan skyldes bakteriel produktion af BHB, en nedsat mælkeproduktion eller en skadet blod-mælk-barriere [12]. Da der i dette studie ikke kunne malkes mælk nok ud til at undersøge for celletal, kan det ikke udelukkes, at en subklinisk yverbetændelse kan have påvirket resultatet. Visuelt tydeligt inficerede patter blev ikke malket. Søerne var generelt svære at malke, og der var da også signifikant (p = 0,0045) flere positive søer (≥0,2 mM) blandt de søer, som var svære at malke, sammenlignet med dem, hvor mælken dryppede fra patten, se tabel 1. Det kan derfor ikke afvises, at berøring mellem stickens måleområde og organisk materiale kan have påvirket testresultatet. Dog kan det heller ikke udelukkes, at søer med ketonstoffer ≥ 0,2 mM i mælken generelt er sværere at malke end søer med < 0,2 mM. Tabel 1 viser fordelingen af søer, der var henholdsvis lette eller svære at malke i forhold til Ketolac-resultatet. ”Svær at malke” defineres, som at sticken skulle i berøring med patten for at få mælk på stickens måleområde. 

Tabel 1. Malkning af søer.

        
Tabellen viser, hvor mange af de svære malkninger, der havde en koncentration henholdsvis ≥ og < 0,2 mM. Ved de første malkninger blev det ikke noteret, hvorvidt soen var let eller svær at malke. Derfor fremgår kun 348 malkninger af tabellen, og ikke 422 malkninger, som udgjorde det samlede antal malkninger.

Som udgangspunkt var de bagerste patter lettere at malke end de forreste. Det kan eventuelt skyldes den anatomiske udformning af det bagerste pattesæt, da dette i reglen er større end det forreste. Under diegivningen blev der observeret lige stor aktivitet ved de bagerste patter, som ved de forreste. Pattegrisenes interesse for patterne vurderes derfor ikke at spille ind på ovenstående.

Afhængig af, hvornår der testes i forhold til malkningen hos kvæg, kan der ses forskellige BHB-koncentrationer i mælken. Hos kvæg ses de højeste koncentrationer mellem malkningerne, og de laveste under selve malkningen [14]. Det vides endnu ikke, hvorvidt dette gør sig gældende hos søer. Der er ikke taget disse hensyn i denne undersøgelse.

Precision Xceed

Af tabel 2 fremgår det, hvilke koncentrationer der blev målt med henholdsvis Precision Xceed (trippelbestemmelser) og Randox Ranbut.

Tabel 2. Oversigt over resultaterne af de to analysemetoder.

        
Som det fremgår af tabel 2, overestimerer begge målemetoder generelt det reelle (tilsatte) indhold i takt med stigende koncentrationer. Det kan skyldes, at de tilsatte værdier er angivet i fuldblodsværdier, mens analyseresultaterne (i tabel 2) er angivet i blodplasmaværdier. Der ses således en høj linearitet og korrelation, når de målte værdier for henholdsvis Presicion Xceed og Ranbut Randox sammenholdes med den beregnede plasmakoncentration, jf. figur 8.

Figur 8. Grafen viser den lineære sammenhæng mellem værdierne målt med Precision Xceed, Randox Ranbut og den tilsatte mængde af BHB i blodet (omregnet til plasmaværdier)

Brugervenlighed og driftsøkonomi

Der er indsat forskellige kontrolforanstaltninger, når man analyserer blodet ved brug af Precision Xceed. Eksempelvis afgiver apparatet en biplyd, når der er tilsat nok blod til teststrippen, og analysen påbegyndes. Displayet er letlæseligt, og apparatets størrelse gør det let at have med rundt. Ifølge Houe, 2009 [4] koster Precision Xceed-apparatet kr. 125,00 inkl. moms. Teststrippene til måling af BHB købes separat og koster kr. 120,00/10 stk. inkl. moms [3]. Den enzymatiske analysemetode er væsentlig mere kostbar på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Det er altså både billigere og hurtigere at analysere blodet ude i stalden. Ulempen ved Precision Xceed i forhold til den enzymatiske analysemetode er dog, at Precision Xceed kun opgiver én decimal. Der rundes altså henholdsvis op eller ned på analyseresultatet, hvilket kan risikere at resultere i falskpositive/falsknegative resultater i enkelte tilfælde. Således målte Precision Xceed et indhold på 0,0 mM ved koncentrationen på 0,1 mM ved alle tre målinger på én af de fire grise.

Det er endnu uklart, ved hvilken koncentration søer vil udvise kliniske symptomer på ketose. For at Precision Xceed skal være anvendeligt til detektion af ketose blandt søer i praksis kræves det, at klinisk ketose blandt søer medfører udskillelse af BHB på ≥0,1 mM. Ligeledes er det uklart, hvorvidt måleusikkerhederne ved de lave koncentrationer vil få betydning for apparatets endelige anvendelse i praksis.