Baggrund

I den moderne svineproduktion skal søerne producere mere mælk til et stigende antal pattegrise, og der stilles derfor større krav til søernes energiomsætning. Diegivende søer kommer i negativ energibalance i diegivningsperioden, da de forbruger mere energi end de optager. Derfor mobiliseres fedt fra kroppen, der dels bruges til mælkefedt og dels til forbrænding. Når søerne er i negativ energibalance, er de samtidig sårbare overfor at udvikle ketose. Ketose er et resultat af et underskud af glukogene næringsstoffer (glukose og næringsstoffer der kan omdannes til glukose) og større omdannelse af fedt til ketonstoffer end det perifere væv kan omsætte. Det optræder oftest ved et markant skifte fra forbrænding af kulhydrater til forbrænding af fedt i leveren. Det kan ske ved fodring med lav kulhydrat/høj fedt, der ikke opfylder dyrets behov (fx når kulhydrater prioriteres til laktosesyntese i laktationen), ved anvendelse af ketogene foderstoffer (eksempelvis fedtkilder med mellemkædede fedtsyrer), ved sukkersyge (hvor kroppen ikke kan optage kulhydrater fra blodet) eller ved sult [1]. Kroppen er afhængig af energi fra kulhydrater – eksempelvis kan et organ som hjernen ikke forbrænde fedtsyrer, men kan forbrænde ketonstoffer. Tvinges kroppen til at dække for stor en del af energien fra fedtforbrænding, så der bliver mobiliseret en stor mængde fedtsyrer fra fedtvæv, vil leveren optage frie fedtsyrer fra blodet. I leveren kan de frie fedtsyrer blive oxideret, omsat til ketonstoffer acetoacetat, β-hydroxybuturat og acetone eller deponeres som triacylglycerol [8]. Ophobning af store mængder fedt som triacylglycerol i leveren kan føre til dannelse af såkaldt fedtlever.

På kort sigt vil omdannelsen af fedtsyrer til ketonstoffer være gavnlig, idet ketonstofferne er en let omsættelig energikilde i det perifere væv. Hvis dannelsen af ketonstoffer overstiger forbruget i det perifere væv, vil der først ske en ophobning af ketonstoffer i blodet. Overstiger koncentrationen i blodet en vis tærskelværdi udskilles ketonstofferne i urinen og dyret pådrages herved også en belastning af syre/base balancen [15]. Ved høje koncentrationer af ketonstoffer i blodet vil koncentrationen af acetone i udåndningsluften være så høj, at man kan lugte acetone. Ketonæmi (ketonstoffer i blodet) medfører svimmelhed og appetitløshed, som igen øger fedtmobiliseringen. Når ketosen er grundlagt, er der således tale om en ”ond cirkel”. For at stoppe processen skal kroppen enten tilføres glukogene næringsstoffer, terapi der øger glukogen status gennem nedsat glukoseomsætning i det perifere væv eller i tilfælde af (human) sukkersyge, insulinterapi [1].

Hos kvæg er ketose under nogle produktionsforhold en hyppig stofskiftelidelse i tidlig laktation, og resulterer blandt andet i en nedgang i mælkeydelsen hos køerne [1].

Ketose har ikke tidligere været påvist hos søer, men i en mindre undersøgelse har man fundet, at nogle søer udskiller ketonstoffer (betahydroxybutyrat, BHB) i mælken. Det er et kendt fænomen i de danske farestalde, at nogle søer går fra foderet, taber sig og producerer mindre mælk, uden at der er tegn på infektion. På grund af den reducerede mælkeproduktion oplyser svineproducenter om utrivelige pattegrise, der hæver dødeligheden blandt pattegrisene og øger behovet for ammesøer. Tilstande, der medfører store økonomiske tab for svineproducenten.

Disse symptomer kan forenes med kliniske symptomer på ketose, hvorfor mulig forekomst af denne lidelse blandt søerne bør klarlægges.

Formålet med undersøgelsen var at sammenligne målemetoder og finde en metode, som i praksis nemt og hurtigt kan bruges til at afklare, om en so udskiller ketonstoffer.