Resultater og diskussion

Indsatsområder

Antallet og fordelingen af handlingsplanernes indsatsområder er opgjort for alle 11 handlingsplaner, da flest mulige problemstillinger ønskes belyst. Opgørelsen ses i tabel 1. Her fremgår det, at hele 37 ud af 83 konkret definerede anbefalinger var fodringsrelaterede - med mavesår og huldstyring som de væsentligste indsatser.

Tabel 1. Fordelingen af konkret definerede anbefalinger i 11 handlingsplaner mod skuldersår, der blev udført i danske sobesætninger fra december 2007 og frem til januar 2009. Knap halvdelen var relateret til foder og huldstyring.

Til trods for at besætningerne brugte gummimåtter i farestalden som en del af egen indsats, var der i alle 11 besætninger alligevel behov for at stramme op på dette område. Generelt skulle der større fokus på risikosøer og kriterier for brugen af måtter.

Et vigtigt indsatsområde var udsætning af ældre søer, og det gav anledning til øget fokus i ni af de deltagende besætninger. I seks besætninger var der særlige problemer med benskader. Den øvrige fordeling kan aflæses i tabel 1. 

Alle tiltag der vedrørte fodring bundede i tre overordnede problemstillinger:

1. Søerne tabte sig for meget i farestalden
2. Søerne var generelt for tynde ved indsættelse i farestalden
3. Huldet var alt for varierende hos højdrægtige søer

I samtlige besætninger blev der konstateret et vægttab i diegivningsperioden. Derfor indeholdt alle handlingsplaner tiltag der skulle øge energioptagelsen hos søerne i farestalden. Eksempler på tiltag var et forøget antal daglige udfodringer i farestalden (op til otte), indførsel af restløs fodring ^a) tilsætning af fedt, forbedret foderhygiejne, ændringer i fodersammensætning samt ændrede foderkurver. Mavesår kan reducere søernes foderoptagelse og mistænkes for at være en indirekte risiko for udvikling af skuldersår. Derfor var der også fokus på kornets formalingsgrad.

Vægttab i farestalden

Der vil altid kunne registres et vist vægttab hos søerne efter en diegivningsperiode. Alligevel havde flere besætninger held med at undgå et større vægttab, så de kunne fravænne mange søer i middel huld frem for tynde eller magre søer (se figur.1). I samme periode blev der gennemført et fodringsprojekt, hvori en besætning fra nærværende undersøgelse deltog. Resultater herfra viste, at det er muligt at reducere antallet af skuldersår med op til 30 %, hvis antallet af daglige udfodringer ændres fra tre til mellem fem og otte gange [14]. Alt tyder derfor på, at tiltag der reducerer et vægttab i farestalden og aktiverer søerne, har væsentlig betydning for indsatsen mod skuldersår.

Korrekt huldvurdering

I nogle besætninger var det gennemsnitlige huld generelt for lavt. Her havde handlingsplanerne fokus på selve huldvurderingen (se figur. 2). Derfor blev der undervejs, og i tilknytning til VSPs solivsprojekt, udarbejdet nye illustrationer og beskrivelser af de forskellige huldkategorier. Resultatet ses i figur 1. Den afgørende ændring er, at søerne nu illustreres mere fyldige end ved tidligere illustrationer. Derudover stilles der krav om at søerne mærkes (palperes) i kombination med den visuelle vurdering.

Figur 1. Huldkarakter hos fire typer søer. Det optimale huld betegnes som middel (karakter 3) og kan kun bestemmes ved en kombination af berøring og visuel bedømmelse af søerne
              
      

Figur 2. Et eksempel på en so der af staldpersonalet blev vurderet til korrekt huld. Ved at mærke på soen henover rygrad og ribben, viste det sig, at hun kun havde huldkarakter 2

Varierende huld

Der var også problemer med et varierende huld blandt søerne. I de tilfælde blev det anbefalet at gennemføre optimal huldstyring ud fra de forskellige problemstillinger de individuelle staldsystemer har. Der var blandt andet fokus på fordeling af vådfoder i krybberne, problematikker omkring elektronisk sofodring, supplerende manuel fodring, gruppering af søer m.m.

Korrekt huldvurdering er blevet diskuteret i forbindelse med skuldersår i en del år. Alligevel tyder projektet på, at der stadig er for lidt fokus på emnet. Måske er der et manglende kendskab til konsekvenserne af søer der enten er for tynde eller svinger meget i huld over en cyklus. Rigtig fodring gavner ikke kun skuldersår men er et yderst vigtigt indsatsområde for almen god management i svinebesætninger. Eksempelvis kan det nævnes, at en jævn huldstyring kan reducere foderforbruget op til 100 FeSo i en cyklus. Det vurderes, at mange af besætningerne kun havde ringe indsigt i de muligheder og begrænsninger som var i deres stald- og fodringssystemer. Der er gennemført et projekt med korrekt huldstyring i samme periode. Her viste det sig, at det var muligt at reducere antallet af skuldersår med 40 – 60 %, hvis huldstyringen blev gennemført konsekvent [G. Sørensen - medd. på vej)].

Projektet giver derfor klarhed over, hvordan producenterne overordnet skal prioritere deres indsats og hermed får ”mest velfærd for pengene”, nemlig gennem højt fokus på fodring. I langt de fleste besætninger vil en handlingsplan mod skuldersår således starte med at optimere fodring og huldstyring. Men da skuldersår skyldes flere faktorer, er det yderst vigtigt at sætte ind på andre fronter. Vigtige faktorer som udsætterstrategi og sygdomsovervågning kan ikke ignoreres, og en god handlingsplan består af mange indsatsområder, der er prioriteret. For mere detaljeret viden omkring forebyggelse af skuldersår henvises til "Skuldersårsmanualen".

Gennemførelse og effekt af handlingsplaner

Hovedparten af de deltagende besætninger fik nedbragt antallet af skuldersår i perioden, så forventningerne blev indfriet, og projektet kan betragtes som en succes.

Forholdene i besætningerne og hermed forudsætningerne for at gennemføre en handlingsplan var meget individuelle, og det er årsagen til at ikke alle besætningerne var lige succesfulde. Eksempler kan være personaleforhold, sygdom, diverse uheld i produktionen, manglende kapital til nyinvesteringer og meget andet.

Ud fra en samtale med de involverede besætninger blev der lavet en subjektiv vurdering af, hvor mange tiltag der reelt blev gennemført. Der var størst motivation til at ændre forhold omkring fodringen, og det skønnes at godt tre fjerdedele af anbefalingerne om emnet blev udført. Omkring halvdelen af de tiltag der vedrørte udsætterstrategi, påvirkning af søernes liggetid, håndtering af risikosøer ved blandt andet at give måtter og huldstyring blev gennemført. Ingen besætninger valgte at ændre avlsstrategi. Følgende tre råd blev heller ikke fulgt: at sænke fravænningsalderen, optimere klimaanlægget og begynde at fodre pattegrise,.

På grund af de store individuelle forskelle mellem besætningerne er det vedtaget, at præsentere to besætninger der tjener som eksempler på to forløb. Opgørelserne fra de øvrige besætninger ses i appendiks. 

Besætning 1

Denne besætning kan betragtes som en meget stabil besætning. Under deltagelsen i projektet var der ikke udskiftning i personale eller udbrud af sygdom blandt dyrene. Indsamlingen af data blev fortaget kontinuerligt af de samme personer. Ved start fandtes således en forekomst, der lå og svingede omkring 12 -13 % som sum af alle typer af skuldersår (figur 3). Før deltagelsen i projektet havde besætningens strategi mod skuldersår været koncentreret omkring brug af måtter i alle stier, forebyggelse af mavesår, udskiftning af risikosøer og gruppering efter huld. Handlingsplanen blev iværksat i uge 50 i 2007. I forsøgsperioden faldt frekvensen af skuldersår moderat med det største fald i antallet af grad to skuldersår. Slutresultatet i denne besætning skønnes til at ligge omkring 6 – 10 % fald i skuldersår efter handlingsplanen er sat i værk. Forslag til handlingsplan i denne besætning vedrørte:

1. Etablering af restløs fodring
2. Ændring i formalingsgrad til en finere formaling
3. Justering af højden på Aquaflow i løbe- og drægtighedsstalden
4. Gennemførelse af konsekvent huldstyring
5. Udskiftning af fordelingshoveder til vådfoderet
6. Gruppering af søer omkring ventilerne
7. Ændring af udsætterstrategi så søerne udsættes direkte fra farestalden
8. Udskiftning af plastgulve til støbejern under søernes bagben
9. Ændring af avlsstrategi
10.  Nedsættelse af/Reduktion i antallet af søer

Punkterne 1, 2, 9 og 10 blev ikke gennemført. Dertil skal bemærkes, at søerne ved det afsluttende besøg stadig var tynde ved indsættelse i farestalden. Årsagen var, at staldpersonalet ikke havde adapteret de nye vejledninger i huldvurderinger. Til gengæld var det lykkes at øge foderoptagelsen i farestalden og huldet var blevet mere jævnt hos søerne.

           
Figur 3. Frekvensen af skuldersår i en dansk sobesætning fra ultimo 2007 til primo 2008. Grøn farve indikerer skuldersår grad 1 og rød farve skuldersår grad 2. Handlingsplanen er iværksat i uge 50 i 2007

Besætningerne påbegyndte deres registreringer allerede inden første besøg. Det gør det muligt at sammenligne perioden før og efter handlingsplanen er sat i værk. Opgørelserne over de forskellige besætninger viser, at antallet af skuldersår i nogle tilfælde faldt allerede før handlingsplanen blev sat i værk. En forklaring kan være, at besætningerne øgede deres fokus på problemstillingen så snart de havde accepteret at deltage i et projekt om emnet. Det er også muligt at de ændrede vurderingsmetode efter VSP havde været på besøg. Uanset årsag, ses sådan et mønster i besætning 2. Her er handlingsplanen også påbegyndt omkring uge 50 i 2007.

Besætning 2

I denne besætning lå forekomsten af skuldersår på omkring 9 -10 % i gennemsnit ved projektets start. Inden deltagelse i projektet var det allerede lykkes at reducere antallet af skuldersår – primært gennem ændring af fodringsstrategi i drægtigheds- og farestald samt udsætning af gamle søer og en del landracesøer. I forsøgsperioder var det muligt at opnå få procentandele af søer med skuldersår. Trods en stor indsats i besætningen, var det ikke muligt at holde det lave niveau i sommerperioden. Efter handlingsplanen var sat i værk, oversteg frekvensen af skuldersår aldrig 6,5 % (figur 4). Besætningen blev drevet stabilt, og tæt ved 100 % af alle væsentlige tiltag blev gennemført. Disse tiltag vedrørte:

1. Gruppering af søer efter huld
2. Regulering af foderkurve i farestalden
3. Etablering af restløs fodring
4. Indlæggelse af måtter til samtlige risikosøer ved indsættelse i farestalden
5. Etablering af fast gulv i farestalden
6. Hyppig justering af farebokse
7. Udsætning af søer over 6. læg

En anbefaling om at udskifte Landracekernen med Yorkshiresøer eller, alternativt, at undgå renracede søer ved indkøb af polte, blev ikke fulgt.

Andre erfaringer

Mange tiltag over for skuldersår forudsætter en mere langvarig proces. Eksempelvis kan der gå flere måneder fra, at der er truffet en beslutning om restløs fodring, til anlægget fungerer upåklageligt. Resultater af en ny udsætterstrategi og avlsstrategi har også lange perspektiver. Erfaringen fra projektet viste da også, at de seks måneder der var afsat til at reducere antallet af skuldersår i visse tilfælde var urealistisk lavt. I takt med at et problem blev løst, opstod der hurtigt nye problemstillinger. Forventninger om at kunne reducere niveauet af skuldersår maksimalt på kort tid, vil i de fleste tilfælde næppe kunne gennemføres. Omvendt var et hurtigt og umiddelbart fald i skuldersår alligevel muligt ved tiltag, der ikke krævede staldtekniske ændringer som f.eks. korrekt huldvurdering, bedre overvågning af halte dyr og udsætterstrategi. Sådanne ændringer kan iværksættes fra dag til dag og er i princippet gratis.

Det kan ikke forventes, at danske sobesætninger kan eliminere alle skuldersår med det nuværende produktionssystem. Omvendt viser projektet at det er muligt i perioder at nedbringe antallet af skuldersår til ganske få procent, og at det nye niveau indeholder langt færre grad to skuldersår.  

Alle handlingsplanernes anbefalinger og tiltag er initiativer, der til enhver tid vil have en bred gavnlig effekt for besætningernes samlede forhold og produktivitet. Derfor var det nærliggende at skele til besætningernes øvrige produktionsresultater. I flere besætninger kunne der konstateres en øget produktivitetsfremgang på et eller flere områder. Eksempler på fremskridt var flere levendefødte, reduceret pattegrisedødelighed og færre døde søer.