Materiale og metode

Besætninger

I perioden fra december 2007 og frem til januar 2009 har 11 besætninger efter anvisninger fra Videncenter for Svineproduktion (VSP) fulgt en individuelt udarbejdet handlingsplan mod skuldersår. Besætningerne blev valgt ud fra det kriterium, at de tidligere havde fulgt en strategi mod skuldersår, uden at indsatsen havde haft den ønskede effekt. Staldindretning og fodringsstrategi var forskellige, og et bredt udsnit af produktionskoncepter var repræsenteret. Undervejs udgik tre besætninger af personalemæssige eller personlige årsager. Derudover havde to besætninger et kortere forløb på grund af en sanering i den ene besætning og en pludselig afvikling af den anden besætning. Der forelægger handlingsplaner fra 11 besætninger og opgørelser over skuldersår fra otte besætninger. 

Analyser af besætninger

Et team af eksperter fra VSP indledte projektet med et besætningsbesøg hos de udvalgte producenter sammen med besætningens rådgivere. Teamet bestod af eksperter i indretning af farebokse, fodring, elektronisk sofodring, avl og skuldersår. Ved det indledende besøg blev besætningerne analyseret ved en systematisk gennemgang af forhold omkring foder, foderstrategi, staldindretning, rekruttering af avlsdyr, strategi for udsætning af søer, arbejdsrutiner i farestalden og drægtighedsstalden, håndtering af skuldersår og interview om kendskabet til risikofaktorer for skuldersår. Derudover blev der gennemført en huldvurdering af de højdrægtige søer. I større besætninger blev 100 søer huldvurderet, og i mindre besætninger, de ugehold der stod for at skulle fare. Udover huldvurderingen, blev de højdrægtige søer også undersøgt for ar efter tidligere skuldersår og ømbenethed. Antallet af søer med høj paritet (over 7. læg) blev også registreret.

Handlingsplaner

Efter besætningsgennemgangen blev der udarbejdet en individuel handlingsplan. Gennemførelsen skulle som udgangspunkt løbe over seks måneder. I perioden var der opfølgning i form af besætningsbesøg og telefonisk kontakt med personer fra ekspertgruppen. Handlingsplanerne bestod af flere indsatsområder som blev anført i prioriteret rækkefølge således, at producenten skulle starte med nummer ét og arbejde sig nedefter. Indsatsområderne blev beskrevet kort og præcist, efterfulgt af en kort faglig begrundelse. Endelig blev indsatsområderne opdelt i to kategorier. Første kategori indeholdt tiltag der som minimum skulle gennemføres for at planen ville have en effekt. Dette beroede på et skøn fra det faglige team. Anden kategori var tiltag der vurderes til at have en mindre, men gavnlig, effekt på skuldersår og besætningen som helhed. Handlingsplanen blev gennemført i samarbejde med besætningernes rådgivere. Supplerende analyser, som udvidet sundhedskontroller for mavesår, forskellige foderanalyser og huldskanninger, blev udført efter behov. Derudover modtog enkelte besætninger særlig bistand til bestemte opgaver omkring fodring og klimastyring.

Dataindsamling og opgørelse

Frekvensen af skuldersår blev opgjort i otte besætninger, da tre som nævnt udkik af undersøgelsen. Opgørelserne blev fortaget i en periode op til det første besøg og frem til det fjerde afsluttende besøg. Til vurdering af skuldersårene blev 0 – 4 trinskalaen anvendt [11]. Registreringerne blev udført af staldpersonalet. Samtlige søer i farestalden blev undersøgt hver uge på en fastsat ugedag. Det blev tilstræbt at det var den samme person der vurderede skuldersårene. Der blev ikke taget højde for driftsform og brug af ammesøer. Årsagen var, at projektets primære indgangsvinkel var, at demonstrere hvordan skuldersår kan håndteres ud fra kendt viden samt generering af ny viden. Data er opgjort rent deskriptivt.