Konklusion

Projektet demonstrerede at en reduktion af skuldersår i otte besætninger, der i forvejen havde gjort en egen indsats, var muligt. Samlet set kunne der konstateres et fald i antallet af skuldersår, dog med besætningsvarriationer. Frekvensen af skuldersår i de deltagende besætninger var i flere tilfælde lav – både før og efter implementering af handlingsplanerne. Visse besætninger nåede ned på ganske få procent. Den største reduktion var ved grad 2 skuldersår. Ingen besætninger blev helt fri for skuldersår og der kunne ske periodevise tilbagefald – primært i sommerperioden. Det må forventes, at der vil være et niveau af skuldersår grad 1 i danske sobesætninger.

Der var afsat seks måneder til at reducere antallet af skuldersår. Ofte viste det sig, at denne periode var for kort til at gennemføre handlingsplanerne. Det skønnes at omkring en tredjedel af de anbefalede tiltag blev gennemført. Ikke alle var lige vigtige, men der blev optimeret mest omkring fodring.

Besætningernes hovedproblemer var primært knyttet til fodring og huldstyring. Hele 37 ud af 83 konkret definerede anbefalinger vedrørte dette. Groft sagt, kunne de fodringsbetingede mangler opdeles i tre overordnede problemstillinger:

• Søerne tabte sig for meget i farestalden
• De højdrægtige søer var for tynde, hvilket tit skyldes en fejlvurdering af huldet
• Huldet hos de højdrægtige søer var meget varierende

Handlingsplanerne havde også stor fokus på korrekt håndtering og udsætning af risikosøer. Det må tyde på, at der stadig er manglende fokus på den gruppe af dyr.

En god handlingsplan består af mange tiltag, der omfatter alle risikofaktorer, men den skal prioriteres. Højeste prioritet i de otte udvalgte besætninger var tiltag der var foderrelateret. Langt de fleste anbefalinger mod skuldersår, vil til enhver tid også anbefales til besætninger uden skuldersår. Derfor formodes det at tiltag mod skuldersår har en generel god effekt på produktiviteten. Erfaringer fra projektet tyder da også på, at det er tilfældet.