Baggrund

Der er sket en markant reduktion i frekvensen af skuldersår i de danske sobesætninger. Dette kan blandt andet måles på antallet af anmeldelser fra slagterierne [5], [6]. Det er en positiv udvikling, som alle ønsker skal fortsætte, men er en yderligere reduktion overhovedet realistisk? Det er et spørgsmål som alle med til-knytning til et sohold står over for. Derudover spørger mange: Hvor lavt et niveau kan man forvente og hvad er tidshorisonten på besætningsniveau? Hvor meget kræver det for den enkelte producent og hvor er det mest effektivt at sætte ind?

For at kunne sætte realistiske mål for reduktionen af skuldersår, er det nødvendigt at kende til den generelle forekomst i besætningerne. Her findes kun sparsomme oplysninger, og derfor ved vi også kun lidt om fore-komsten af lavgradige skuldersår. I samme periode som nærværende studie er gennemført (2007- 2009), har Bonde [1] opgjort forekomsten i 98 tilfældigt udvalgte besætninger i Danmark. Opgørelsen påviste en gen-nemsnitlig forekomst på 17,2 %, hvoraf de 13 % havde skuldersår af grad 1, der blev betegnet som overfla-diske sår.

I de seneste år er forskning i skuldersår intensiveret. Resultatet er, at der nu findes dokumentation for visse årsagsforhold og hermed kendskab til indsatsområder. De mest veldokumenterede risikofaktorer for skulder-sår er dårlig huld [4], [7], [10], [13]. Derudover ved man, at en høj alder, tidligere skuldersår, benproblemer og MMA også giver en øget risiko [3, [4], [7], [8], [10], [13]. Landrace søer har dobbelt så stor risiko for skul-dersår i forhold til Yorkshire søer [2], og endelig er det også dokumenteret, at underlaget spiller en rolle [9], [2]. Trods den øgede forskning på området, er der alligevel mange ubesvarede spørgsmål omkring årsagen til skuldersår. Da skuldersår kan sammenlignes med tryksår hos mennesker, må det imidlertid formodes, at der kan drages visse paralleller til håndtering og forebyggelse.

Da skuldersår skyldes mange forskellige faktorer, er handlingsplaner et vigtigt redskab i forebyggelsen af disse. De sikrer en systematisk og konsekvent håndtering af problemerne.

Formålet med undersøgelsen var at nedbringe antallet af skuldersår i besætninger der i forvejen havde gjort en væsentlig indsats overfor skuldersår, men hvor man ikke havde set en tilstrækkelig effekt. Derudover var det et ønske eventuelt at genere nye hypoteser for årsagen til skuldersår.