Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger (tabel 1).

Tabel 1. Besætningsbeskrivelser

Besætning	A	B
Antal årssøer	580	320
Sundhedsstatus	SPF	SPF
Opstaldning efter fravænning	To-klima smågris-estier	FT-30 og traditionelle to-klima smågrisestier
Farestald
Antal sektioner	5	1 (med FT-30)
Antal stier pr. sektion	26	24 (FT-30 sti-er)
Stidimensioner, m	1,60 x 2,60	FT-30: 1,80 x 2,60
Smågrisestald
Antal sektioner	9	4*
Antal stier pr. sektion, stk.	26	8
Stidimensioner, m	1,60 x 2,60	2,00 x 3,30
Antal grise pr. sti, stk.	13	20-22
Areal pr. gris, m²	0,32	0,3-0,33
Ventilation	Diffus	Ligetryk

* Det var ikke alle smågrisestalde, som indgik i afprøvningen, idet en renoveret polte/slagtesvinestald ikke var med

Besætning A
Grisene blev fravænnet ca. fire uger (27 dage) efter faring og flyttet til to-klimastier med 2/3 fast gulv (figur 1). Der var centralopluk på overdækningerne. Der blev normalt indsat 13 grise i hver sti ved, at grise fra tre kuld blev flyttet til smågrisestalden, hvor de blev sorteret i 3 grupper efter størrelse. Grisene blev fodret via en Funki rørfodringsautomat. Der blev anvendt pelleteret færdigfoder fordelt på tre blandinger. Den første blanding indeholdt zink. De første dage efter indsættelse blev drikkekopperne i foderautomaterne fyldt med vand to gange dagligt.

Besætning B
I besætning B var en sektion indrettet med 24 FT-30 stier i farestalden, hvor grisene blev i farestien fra fødsel til 30 kg, mens soen blev flyttet ved fravænning (4-5 uger efter faring, 33 dage) (figur 2). Stierne var indrettet med delvist spaltegulv og separate varmeslanger i såvel hulen som udenfor hulen. Dette kombineret med rumvarme (26 – 28 oC ved fravænning) var en nødvendighed, idet pattegrisehulen kun var 0,64 m2 og dermed ikke stor nok til, at alle grisene kunne ligge i hulen samtidig efter fravænning. Stierne var indrettet med vipbare farebøjler. De resterende grise var opstaldet i traditionelle smågrisestier med to-klimaoverdækning, 1/3 spaltegulv (triangelriste) og simple tørfoderautomater.

Figur 1. Besætning A. Smågrisestier med farestidimensioner Figur 2. Besætning B. FT-30 stier

Kuld som bestod af 11-12 grise på fravænningstidspunktet indgik i afprøvningen, og grisene blev inddelt tilfældigt i to grupper

Gruppe 1: Kuldudjævning og flytning af grise var tilladt i hele diegivningsperioden. Sammenblanding af alle grise inden indsættelse i smågrisestalden.

Gruppe 2: Kuldudjævning blev afsluttet tre dage efter faring, og grisene var opstaldet kuldvis frem til afgang fra smågrisestalden.

I besætning A bestod en forsøgsenhed af 3 stier pr. gruppe, det vil sige, at for gruppe 1 var der 3 stier, hvor grisene ved fravænning blev blandet sammen og størrelsessorteret i store, mellem og små grise og for gruppe 2 indgik 3 stier, hvor grisene var opstaldet kuldvis.

I besætning B bestod en forsøgsenhed af en smågrisesti med 20-22 tilfældigt indsatte ikke kønssorterede grise (gruppe 1) og en FT-30 sti (gruppe 2) til kuldvis fravænning i farestalden.

Registreringer

I begge besætninger blev følgende registreringer foretaget (tabel 2). I besætning A blev grisene vejet ud efter 6 uger, da de største grise fra stierne blev solgt på dette tidspunkt. I besætning B blev grisene vejet ud ved afgang fra smågrisestalden.

Tabel 2. Registreringer

Kuldudjævning	Senest tre dage efter faring blev det afgjort tilfældigt, hvilke kuld, der skulle indgå i gruppe 1 og 2, hvorefter kuldene i gruppe 2 blev låst.
Daglig tilvækst i smågrisestalden	Grisene blev vejet på stiniveau ved indsættelse og fordeling i afprøvningsgrupperne og ved afgang.
Dødelighed i smågrisestalden	Antallet af døde samt dødsårsager blev registreret.
Sygdoms-, udtagning- og dødsårsager	Sygdomsårsager blev kun registreret, hvis der blev behandlet mod disse. Følgende sygdomsårsager blev registreret: Luftvejslidelser, fordøjelsesforstyrrelser, ledbetændelse, halebid/øresutten og hjernebetændelse. Sygdomme, som ikke umiddelbart kunne diagnosticeres under ovennævnte diagnoser, blev noteret som andet.
Grisenes renhed	Grisenes renhed blev registreret på en skala fra 1-5: 1: Grisene var rene 2: Mindre end 50 % af grisene var våde 3: Mere end 50 % af grisene var våde 4: Mindre end 50 % af grisene havde gødning på sig 5: Mere end 50 % af grisene havde gødning på sigGrisenes renhed blev registreret i starten, midt i forsøgsperioden og ved forsøgsperiodens afslutning.

Statistisk analyse

Data blev analyseret i SAS. Til analyse af gennemsnitlig daglig tilvækst blev en mixed linear model anvendt, hvor gruppe indgik som systematisk effekt, hold indgik som tilfældig effekt, og i modellen blev der korrigeret for indsættelsesvægt. Analysen blev foretaget ved hjælp af PROC MIXED.

Dødelighed blev analyseret med χ2-test ved hjælp af PROC FREQ.

Forrige sideNæste Side