Konklusion

Kuldvis fravænning i farestien (FT-30) eller kuldvis fravænning i en smågrisestald indrettet med smågrisestier med farestidimensioner resulterede ikke i øget gennemsnitlig daglig tilvækst eller lavere dødelighed sammenlignet med traditionel fravænning. Der var i besætning B en forskel på den totale behandlingsfrekvens til fordel for fravænning i farestien. Der var ingen forskel i grisenes renhed. Dyrere staldindretning som følge af mindre stier blev dermed ikke modsvaret af øget tilvækst, bedre sundhed eller lavere dødelighed.

I stedet for at flytte grisene ved 30 kg kunne fravænning i farestien kombineres med 15-20 kg’s produktionen. Det vil betyde mindre behov for dyre kombinerede fare/fravænningsstipladser, en flytning og vask mindre og det vil ikke betyde ændringer i slagtesvinestalden, såfremt den er indrettet med gulv- og rumvarme. Desuden vil det betyde mindre slitage af den kombinerede fare/fravænningssti og dermed længere holdbarhed af inventaret sammenlignet med 30 kg’s produktion, samtidig med at der kan opnås færrest mulige ændringer i grisenes nærmiljø, og at grisene dermed kommer over skiftet fra mælk til foder efter fravænning. 

Det kræver yderligere undersøgelser at kunne vurdere, hvorvidt fravænning i farestien kombineret med 17 kg’s produktion er en rentabel produktionsform.