Baggrund
Socialisering er den proces, hvorved dyrene tilegner sig sociale færdigheder gennem interaktion med ældre dyr. De sociale færdigheder kan for eksempel være, at de lærer at underkaste sig, hvis en rangkamp opstår [2]. Herved vil varigheden af rangkampene normalt blive kortere og mindre intense. En undersøgelse viser, at det især er de unge søer, som indgår i rangkampene [3].
En tidligere undersøgelse udført af Dansk Svineproduktion viste, at de hyppigste aflivningsårsager skyldtes problemer med søernes bevægeapparat og benskader [1]. Desuden viste undersøgelsen, at gylte og 1. kuldsøer var overrepræsenterede blandt slagtede, aflivede og selvdøde dyr. En årsag til dette var negative konsekvenser i forbindelse med indsættelse af nye dyr i en større gruppe i drægtighedsstalden, da et nyt hierarki skal dannes og deraf opstår der rangkampe og dermed skader. Når dyrene indsættes i en ny flok, kan der under dannelse af ny rangorden opstå lange og intense rangkampe, som kan resultere i skader.
En undersøgelse har vist, at signifikant flere gylte, som var blevet socialiseret, mens de var polte, hvilede blandt de ældre dyr i redekasserne efter indsættelse i en sti med ESF [4]. Tidligere undersøgelser har desuden vist, at antallet af bidsår på den forreste del af kroppen samt søernes liggeadfærd er parametre, som kan vise, om socialiseringen har haft en effekt [5], [6], [7].
Formålet med erfaringsindsamlingen var at beskrive forskellige socialiseringsmetoder af polte samt forholdene under socialiseringen, herunder stiindretning, skridsikre gulve og pladsforhold. Hver enkelt socialiseringsmetode blev vurderet på baggrund af erfaringer og observationer fra personalet.
