Resultater og diskussion

35 af de i alt 55 besætninger fuldførte projektet. I den endelige opgørelse indgår der derfor 35 besætninger. Frafaldet af besætninger skyldes forskellige forhold:

• Salg / sanering af besætningen
• Ønskede alligevel ikke at deltage
• Havde haft færre end 2 opfølgende besøg af produktionsrådgiver ud over besætningsdyrlægen (hvilket betød manglende opfølgning på, hvor meget af handlingsplanen, der var gennemført)
• For ringe datasikkerhed

De 35 besætninger, der indgik i den endelige dataopgørelse, fordelte sig som følger på fodrings- og ventilationsprincip, driftsform samt besætningsstørrelse:

• 19 besætninger anvendte vådfoder, hvoraf 17 var hjemmeblandere og 2 indkøbte færdigfoder
• 16 besætninger anvendte tørfoder, hvoraf 9 var hjemmeblandere og 7 indkøbte færdigfoder
• 21 besætninger havde primært stråleventilation
• 9 besætninger havde primært diffus ventilation
• 5 besætninger havde primært andre typer ventilation
• 25 besætninger havde sektioneret drift
• 7 besætninger havde kontinuerlig drift
• 3 besætninger havde FRATS-produktion
• Produktionsomfanget varierede fra ca. 2.000 til ca. 11.500 producerede slagtesvin årligt

Forløb

Besætningerne blev alle besøgt i perioden fra november 2006 til april 2007. Efter besøgene gik der fra 1½ til 4 måneder til første udkast af handlingsplanerne forelå, hvilket var længere tid end først planlagt. Forsinkelsen skyldtes primært, at det blev prioriteret at besøge alle besætningerne indenfor en kort periode. I planerne var der lagt op til, at alle tiltag skulle være implementeret inden for 2 måneder efter godkendelse af handlingsplanen. Flertallet af producenterne havde problemer med at opfylde dette krav, og de fleste gennemførte ikke alle tiltag, jf. afsnit ”Gennemførsel af handlingsplaner”. For hver besætning blev der på baggrund af rådgivernes tilbagemeldinger foretaget en vurdering af, hvornår efterperioden begyndte, selvom ikke alle tiltag var iværksat. Den første E-kontrolperiode efter denne dato svarede til begyndelsen på efterperioden.

Handlingsplaner

Handlingsplanerne havde fra 10 til 31 punkter. En del punkter var engangshandlinger, som fx etablering af flere sygestier. Andre punkter var daglige eller ugentlige gøremål, fx kontrol af formalingsgrad eller justering af foderautomater. Nogle tiltag havde betydning i visse perioder af året, fx vindafskærmning. Endelig kunne et enkelt punkt vægte mere i en besætning end i andre afhængig af besætningens udgangspunkt, som eksempel formalingsgraden. Betydningen kan gå fra en mindre justering af formalingsgraden med en lille effekt på foderudnyttelsen, til en mere radikal ændring til fint formalet foder. I sidstnævnte tilfælde vil formalingen få en relativt større betydning for foderudnyttelsen.

I det følgende er de hyppigst foreslåede tiltag listet:

Producenter, der var hjemmeblandere, skulle have mere fokus på:

• Blandesikkerhed, så foderet reelt svarede til recepten (anbefalet til 26 ud af 26 besætninger)
• Tilsætning af kulhydratspaltende enzymer (anbefalet til 26 ud af 26)
• Formalingsgraden (anbefalet til 24 ud af 26).

Producenter, der fodrede med vådfoder, skulle være mere opmærksomme på:

• At foderkurven passede til besætningen og at fodermængden dagligt blev kontrolleret og evt. justeret (anbefalet til 19 ud af 19 besætninger)
• At vaske vådfodertanken (anbefalet til 15 ud af 19)
• At indtastning af råvarer i fodercomputeren var korrekt (anbefalet til 15 ud af 19).

Producenter, der fodrede med tørfoder skulle være opmærksomme på, at foderautomaterne var indstillet således, at der ikke var foderspild (anbefalet til 13 ud af 16 besætninger).

For alle typer stalde skulle der mere fokus på:

• Klargøring af stalden, således at stalden var varm og tør ved indsættelse af grise (anbefalet til 34 ud af 35 besætninger).

For alle typer stalde, undtagen de naturligt ventilerede, skulle der mere fokus på:

• Justering af minimumsventilationen (anbefalet til 31 ud af 33 besætninger)
• Brug og regulering af overbrusning (anbefalet til 29 ud af 33).

I de vægventilerede stalde (stråleventilation) skulle der i mange tilfælde være fokus på:

• Regulering af ventilationsindstillingen i forhold til udetemperatur (anbefalet til 14 ud af 24 besætninger)
• Vindafskærmning, opsætning af ledeplader eller afdækning af bjælker, der forstyrrede luftstrømmen (anbefalet til 21 ud af 24).

Drift og sundhed indgik i mange handlingsplaner, og der skulle primært være fokus på:

• Etablering eller forbedring af eksisterende sygestier og strategi for brug sygestierne (anbefalet til 27 ud af 35 besætninger)
• Optimering af det daglige tilsyn med grisene og en klar behandlingsstrategi (anbefalet til 26 ud af 35).

Gennemførsel af handlingsplaner
I opfølgningsperioden noterede dyrlægen og produktionsrådgiveren ved deres besøg, hvorvidt de aftalte tiltag blev gennemført. I gennemsnit blev 71 pct. af punkterne i gennemført. Dette dækkede over en spredning fra 40 pct. til 100 pct. gennemførelse. Én producent iværksatte alle tiltag. 12 producenter gennemførte flere end 75 pct. af punkterne, 18 producenter gennemførte 50-75 pct. af punkterne og 4 producenter gennemførte 40-50 pct. af punkterne i handlingsplanen.

Der blev ikke registreret en begrundelse for, at et givet punkt i handlingsplanen blev fravalgt. Opgørelsen af, i hvor høj grad punkterne blev opfyldt kan alene bruges til at fastlægge, hvor stor en del af handlingsplanen, der blev opfyldt. Det kan derimod ikke forventes, at der er en sammenhæng mellem andelen af opfyldt handlingsplan og det opnåede resultat i dækningsbidrag, da punkterne som nævnt ikke havde lige stor betydning for produktivitet og dækningsbidrag. Det var heller ikke muligt i en analyse at påvise en sammenhæng mellem pct. opfyldt handlingsplan og opnået resultat. 

Følgende 10 tiltag blev iværksat i de fleste besætninger (80-100 pct.), hvor det var foreslået i handlingsplanen:

• Hygiejne ved tørfoder (rengøring af siloer)
• Justering af foderautomater
• Hygiejne ved vådfoder (rengøring af bl.a. vådfodertank)
• Ny foderkurve
• Kontrol af vandventiler
• Klargøring af stald (udtørring af stald)
• Justering af minimumstemperatur
• Justering af overbrusning
• Brug af sygesti
• Behandlingsstrategi

Hos 10-20 producenter blev en række tiltag foreslået i handlingsplanen. Af forskellige årsager blev disse tiltag kun gennemført af færre end halvdelen af producenterne:

• Tætning af stald i undertryksventilerede stalde
• Justering af ventilationsanlæg
• Etablering af vindafskærmning af vægventiler
• Etablering af flere sygestier
• Undersøgelse af mavesundhed (USK)

Besøg

Et af projektets centrale punkter var at udbygge samarbejdet mellem dyrlæger og produktionsrådgivere og derigennem at give svineproducenten en bedre rådgivning og højere indtjening. Der var 6 producenter, der benyttede rådgivning i det omfang, som var aftalt forud for projektstart, og disse producenter havde fra 6 til 8 besøg af produktionsrådgiveren og 12 besøg af besætningsdyrlægen. Der var 13 producenter, der havde 4 til 5 besøg af produktionsrådgiveren foruden dyrlægebesøgene. Endelig havde 16 producenter 2 til 3 besøg af produktionsrådgiveren. Der var således 2-8 konsulentbesøg i hver af de 35 besætninger. Hos de fleste producenter var der ét til flere sambesøg, hvor rådgiverparret besøgte producenten samtidigt, således at det fremadrettet kunne aftales, hvilke tiltag, der skulle følges op på. Hos 5 producenter var der ikke sambesøg af produktionsrådgiver og dyrlæge.

Dækningsbidrag

Resultatet af projekt +25 kr. pr. slagtesvin er baseret på de 35 producenter, der har gennemført projektet og leveret produktionsdata for to år, dvs. et år før projektets start og et år efter iværksættelse af handlingsplanen. Gennemsnitligt opnåede producenterne brutto 19 kr. i øget dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. De 19 kr. inkluderer alene ændringer i produktivitet. Omkostning til rådgivning og investering var i gennemsnit 7 kr. pr. produceret slagtesvin, så de 35 producenter opnåede dermed en nettogevinst på 12 kr. pr. slagtesvin. At omkostningerne er omregnet pr. gris betyder, at omkostningerne vægter højt pr. gris i besætninger, der producerer forholdsvis få grise. Dernæst er hele omkostningen til den ekstra rådgivning indregnet i efterperioden. Det må forventes, at den opnåede fremgang kan fastholdes også i årene derefter uden en tilsvarende omkostning til rådgivning.

Dækningsbidraget på 19 kr. pr. produceret slagtesvin kan opdeles i bidrag fra forbedret foderudnyttelse, lavere dødelighed og øget produktion baseret på et 5 års prissæt, jf. ”Materiale og metode”. I gennemsnit blev der opnået en bedre foderudnyttelse på 0,08 FEsv pr. kg svarende til ca. 9 kr., en lavere dødelighed på 0,9 pct. bidrog med ca. 5,5 kr. og et øget produktionsomfang (tilvækst, staldudnyttelse og slagtevægt) bidrog med ca. 4,5 kr. jvf. tabel 1.

I handlingsplanerne for de 35 besætninger var det forventede nettoresultat i gennemsnit 24 kr. pr. produceret slagtesvin, så det opnåede resultat var halvt så stort. Det forventede resultat spændte fra 6 kr. til 53 kr., mens det opnåede resultat spændte fra -36 kr. til 66 kr. De enkelte besætningers DB i førperioden og den opnåede ændring er illustreret i figur 3. Det ses af figuren, at der er sket en forbedring i dækningsbidraget i 23 af besætningerne. 12 producenter havde en negativ ændring i DB.

Tabel 1. Produktivitetstal for de 35 besætninger fra projektets start til projektets afslutning samt de opnåede og forventede ændringer.

         
I figur 4 er vist sammenhængen i besætningernes DB før og efter ændringerne i projektperioden. Som det fremgår af figuren var der i besætninger med et lavt DB størst potentiale for at opnå en produktivitetsforbedring i form af øget DB pr. produceret gris.

12 producenter ud af de 35 opnåede mere end 25 kr., mens der var 11 producenter, som opnåede mere end forventet i handlingsplanen. I appendiks 3 ses de opnåede produktivitetsforbedringer hos de 12 producenter, der opnåede en forbedring på mere end 25 kr. pr. gris.

Figur 3. Ændring i dækningsbidrag for de 35 besætninger. Hver pil repræsenterer en besætning. Grøn pil viser en forbedring af dækningsbidraget i efterperioden sammenlignet med førperioden, hvorimod en rød pil viser en forringelse af dækningsbidraget. Ændringerne i dækningsbidrag spænder fra -36 kr. til +66 kr.
   

Figur 4. Sammenhæng mellem DB pr. produceret gris i førperioden mod ændringen i DB pr. produceret gris. Linien angiver, at jo lavere DB pr. produceret gris, producenten havde i førperioden, jo højere var ændringen i netto-DB i efterperioden

Produktivitet

Ændringerne i produktivitet er vist i figur 5 og 6. Som det ses, opnåede hovedparten af besætningerne en øget daglig tilvækst, en forbedring i foderudnyttelse samt en reduktion i dødelighed i efterperioden sammenlignet med førperioden. De gennemsnitlige forbedringer ses i tabel 1, hvor også de gennemsnitlige forventede fremgange fremgår. Som det ses var forbedringerne ikke så store som forventet, hvilket også afspejler sig i dækningsbidraget, der blev forbedret med i gennemsnit 12 kr. mod forventet 24 kr. pr. gris.

Figur 5. Ændring i daglig tilvækst og foderudnyttelse for 35 besætninger. Hver pil repræsenterer en besætning. Grøn pil viser en forbedring af tilvækst hhv. foderudnyttelse i efterperioden sammenlignet med førperioden, hvorimod en rød pil viser en forringelse
   

Figur 6. Ændring i døde og kasserede for 35 besætning. Hver pil repræsenterer en besætning. Grøn pil viser en reduceret dødelighed i efterperioden sammenlignet med førperioden, mens rød pil viser øget dødelighed
   

I figur 5 og 6 ses også variationen mellem besætningerne. Som eksempel var dødeligheden 10,1 pct. i besætningen med højeste dødelighed og 1,3 pct. i besætningen med laveste dødelighed ved projektets start.

Tværfaglig rådgivning

Der blev gennemført ét telefoninterview med alle rådgiverne. De adspurgte svarede, at samarbejdet øgede forståelsen og kendskabet til hinandens arbejde. Ligeledes gavnede det motivationen, og samarbejdet havde styrket det faglige niveau. Besøgene krævede dog, at de blev aftalt i god tid, så kalenderne kunne koordineres. En yderligere erfaring var, at det ofte var den ene part, som var den drivende kraft, og at det krævede en indsats og vilje at fastholde samarbejdet, hvilket ikke lykkedes i fuld udstrækning for alle rådgiverpar.

Efteruddannelse

Der blev afholdt en række kurser vedr. ventilation, vådfodring og hjemmeblanding, med en praktisk tilgang til de faglige emner. Derudover blev der afholdt en række foredrag om erfaringer fra projektet af lokale rådgivere, udvalgte svineproducenter og ansatte i VSP. Endelig blev der skrevet en række artikler og nyhedsbreve. Det var netop et af hovedformålene med projektet at bringe den kendte viden bedre ud til rådgivere og producenter. Den megen fokus på projektet og den faglige efteruddannelse har gjort rådgiverne, der har deltaget i projektet, skarpere på forskellige faglige emner.

Perspektivering

I løbet af projektperioden blev den økonomiske situation forværret for svineproduktionen generelt grundet en kraftig stigning i foderpriser, som ikke blev modsvaret af en øget afregningspris. Den økonomisk trængte situation betød bl.a.:

• at flere besætningsejere i projektperioden valgte at sanere eller ophøre med slagtesvineproduktion
• at lysten til og muligheden for investeringer blev reduceret
• at der blev gennemført færre end de oprindeligt aftalte besøg, selvom den forringede økonomiske situation gjorde behovet for rådgivning yderligere relevant.

Udover den økonomiske situations påvirkning var der også i en del af projektperioden problemer med at få leveret grise til slagteriet til ønsket tid. Resultatet var, at slagtevægten blevet højere i nogle tilfælde end ønsket, og at den økonomisk optimale slagtevægt således ikke kunne opnås.

Vores samlede erfaring af projektet er, at der er fem vigtige forhold, der skal være opfyldt for, at et projekt som dette skal lykkes:

• Handlingsplanerne må ikke være for omfattende, men skal derimod brydes ned i mindre dele, så der er fokus på få relevante tiltag, som ejer og medarbejder også ser som relevante tiltag (elles implementeres de ikke)
• Tiden fra målsætning og besætningsgennemgang til handlingsplan og implementering skal være kort, så motivation og fokus fastholdes hos alle
• Tiltagene skal beskrives meget konkret og være tilpasset forholdene i den enkelte besætning, så de umiddelbart kan implementeres i besætningen
• Ejer og medarbejdere skal være motiverede. Der kan med fordel startes med tiltag, hvor der hurtigt ses en gevinst, for derigennem at fastholde motivation til at foretage ændringer
• Der kan ske ændringer i de ydre rammer, der gør det nødvendigt løbende at foretage tilpasninger i målsætningerne

Disse erfaringer er forsøgt inddraget i projektets 2. fase.