Materiale og metode

I første fase af projektet indgik 55 besætninger. Til hver besætning blev der tilknyttet et rådgiverpar, som bestod af besætningsdyrlægen samt en produktionsrådgiver. Alle svinepraktiserende dyrlæger fik tilbud om at deltage i projektet. Kravet var, at den enkelte dyrlæge skulle indstille 5 slagtesvineproducenter. Produktionsrådgiverne blev indstillet via lederne på de lokale svinerådgivningskontorer, og efterfølgende var det geografiske hensyn, der bestemte, hvilke par af rådgivere, som arbejdede sammen. Udgangspunktet var, at hvert rådgiverpar skulle samarbejde om 5 besætninger. De indstillede svineproducenter brugte ikke nødvendigvis den lokale rådgivning ved indstillingen. Der indgik i alt 12 rådgiverpar i projektets første fase (se appendiks 1).

Der blev stillet få krav til de besætninger, der kunne være med i projektet:

• De skulle have E-kontrol for det seneste år
• De skulle fortsætte med E-kontrol minimum et år frem
• De skulle forpligte sig til at betale for ekstra rådgivning, som var 6 besøg af produktionsrådgiveren og lidt længere varighed af dyrlægens månedlige besøg.
• Mindst 3 af besøgene skulle være sambesøg af produktionsrådgiver og dyrlæge

Besætningerne blev indledningsvist besøgt en gang af et team bestående af besætningens dyrlæge og produktionsrådgiver samt tre medarbejdere fra Videncenter for Svineproduktion (på det tidspunkt: Dansk Svineproduktion) med specialviden inden for staldindretning, klima, sundhed og fodring. Besætningen blev ved dette besøg gennemgået systematisk ud fra en tjekliste, der sikrede, at alle relevante områder blev afdækket. Tjeklisten var udarbejdet ud fra kendt viden om forhold, der har betydning for produktivitet og sundhed og dermed indtjening. Gennemgang af tjeklisten varede fra 4 til 8 timer i de pågældende besætninger og inkluderede bl.a.:

• Præsentation af bedriften via en samtale, hvor alle deltog
• Opmåling af staldene
• Tjek af indstillinger i ventilationsstyringer og fodercomputer
• Tjek af isolering på loftet
• Måling af luftkvalitet og –bevægelse
• Tjek af blandesikkerhed og formalingsgrad
• Tjek af vandydelse og foderhygiejne
• Tjek af foderkurver og justering af tørfoderautomater
• Tjek af vådfoderkvalitet*
• Gennemgang af dyr for at vurdere sygdomsforekomst og sygdomshyppighed
• Udtagning af blod- og vævsprøver til yderligere diagnostik*
• Afsluttende dialog med ejer, medarbejdere samt rådgivere

           
I projektet var der udelukkende fokus på muligheden for at forbedre indtjeningen via en produktivitetsforbedring. Derfor var det fravalgt at have fokus på handelstalent (fx foderpriser) og personaleledelse. Det var ligeledes en forudsætning, at ændringer og tiltag skulle ske i de eksisterende rammer. Det betød eksempelvis, at en kontinuerligt drevet stald med ad lib vådfodring ikke skulle renoveres, så holddrift og restriktiv fodring var muligt. Derimod blev mindre investeringer som etablering af gyllegardiner, vindafskærmning mm. foreslået, hvis det blev vurderet nødvendigt. 

Efter det indledende besøg blev de indsamlede registreringer/målinger og evt. diagnostik analyseret af de tre medarbejdere fra VSP. Betydende tiltag blev udpeget og prioriteret. Omkostningerne og den mulige effekt på produktiviteten blev ud fra en subjektiv vurdering skønnet og den potentielle gevinst (nettogevinst i kr. pr. gris) blev beregnet. Grundlaget for beregningerne fremgår af ”Økonomiske konsekvenser i slagtesvineproduktionen” [1]. På denne baggrund blev der udformet en handlingsplan, hvor der var lagt vægt på, at tiltagene var beskrevet så konkret som muligt. Som støtte til gennemførsel af tiltagene var der udarbejdet registreringsskemaer, så ejer, medarbejdere og rådgivere kunne følge op på tiltagene. Se eksempel på opbygning af handlingsplan i appendiks 2.

Handlingsplanen blev gennemgået på et telefonmøde, hvor besætningsejeren godkendte eller afviste de enkelte punkter i planen. Besætningsejer og alle deltagerne fra besætningsbesøget deltog i telefonmødet. Aftalen var, at handlingsplanen skulle være fuldt implementeret to måneder efter, at den var godkendt. Sammen med handlingsplanen blev der til hvert rådgiverpar udarbejdet et opfølgningsskema, som løbende skulle udfyldes og indsendes til en medarbejder i VSP. Skemaet var en kontrol på, at de aftalte tiltag blev gennemført som aftalt.

For at måle effekten af forløbet, blev produktivitetstallene et år forud for handlingsplanen sammenlignet med produktivitetsresultaterne et år efter, at planen var implementeret. I figur 1 er det tidsmæssige forløb skitseret.

 
Figur 1. Det tidsmæssige forløb fra indstilling af besætninger, over implementering af handlingsplaner til opfølgning og dataopgørelse i 55 slagtesvinebesætninger fra ultimo 2006 til ultimo 2009

             
Ændring i produktivitetstallene fra før- til efterperioden blev omregnet til ændring i dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. Som grundlag for beregningen blev der anvendt et fast prissæt baseret på et 5 års gennemsnit. Der indgik dermed samme økonomiske forudsætninger i både før- og efterperioden. Dækningsbidragene blev beregnet på grundlag af følgende priser:

             
Målet var, at den økonomiske forbedring skulle måles som bidraget af de forbedrede produktivitetstal fratrukket omkostningerne til gennemførelse af handlingsplanen.

Følgende produktivitetstal blev værdisat i forhold til førperioden:

• Produktionsomfang (tilvækst, staldudnyttelse, slagtevægt)
• Foderudnyttelse
• Dødelighed
• Kødprocent

En ændret afregningspris som følge af ændret udvejningsstrategi eller slagtevægt blev ikke indregnet. Derimod indgik de afregnede kg ud fra den notering, der var fastsat i projektet.

Omkostningerne i handlingsplanen blev opdelt i hhv. omkostninger til forbedringer af staldanlægget samt øgede hhv. reducerede stykomkostninger. Eksempler på omkostninger til forbedringer var sygestier, gyllegardiner, nyt formalingsudstyr mv. Forbedringerne blev indregnet med en afskrivningstid på 5 år. Eksempler på øgede stykomkostninger var vaccination, energi til udtørring af stalde, enzymer tilsat foderet mv. Rådgivning samt opfølgning på handlingsplanen blev medtaget som en stykomkostning. I nogle handlingsplaner blev der foreslået billigere foderblandinger eller ændret behandlingsstrategi med mindre brug af medicin. Besparelserne blev indregnet i handlingsplanerne som gevinst. Der blev udarbejdet et Excel regneark til at foretage beregningerne i [1].

VSP afholdt omkostninger til egne timer samt analyseomkostninger til diagnostik og foder, der var forbundet med det indledende besøg.   

Beskrivelse af besætningerne
I figur 2 ses den geografiske placering af de besætninger, der indgik i projektet.

Figur 2.  Geografisk fordeling af 55 besætninger, der indgik i første fase af +25 kr. pr. slagtesvin

    
I det følgende ses en overordnet beskrivelse af de 55 besætninger, som deltog i projektet:

• 29 besætninger anvendte vådfoder, hvoraf 25 var hjemmeblandere og 4 indkøbte færdigfoder.
• 26 besætninger anvendte tørfoder, hvoraf 14 var hjemmeblandere og 12 indkøbte færdigfoder.
• 28 besætninger havde kun stråleventilation.
• 9 besætninger havde kun diffus ventilation.
• 18 besætninger havde forskellige typer ventilation og/eller naturlig ventilation.
• 44 besætninger havde sektioneret drift.
• 11 havde kontinuerlig drift.
• 3 besætninger havde FRATS-produktion.
• Produktionsomfanget varierede fra ca. 2.000 til ca. 13.000 producerede slagtesvin årligt.

Efteruddannelse
En væsentlig del af projektet var at få sat fokus på faglige problemstillinger. Derfor blev der afholdt efteruddannelseskurser for de deltagende rådgivere inden for områderne hjemmeblanding, vådfodring og ventilation.

Tværfagligt samarbejde
I løbet af projektperioden blev alle rådgivere interviewet pr. telefon én gang for at indsamle viden om deres oplevelser af projektet. De blev bl.a. spurgt til det tværfaglige samarbejde. Derudover blev der løbende afholdt møder med rådgiverne med faglige erfaringsudvekslinger.