Resultater og diskussion

Halmhækkene af fabrikatet Rotecna og Groba Grostraw udgik tidligt af pilotundersøgelsen, da de ikke fungerede efter hensigten.

Søerne havde svært ved at få halmen ud af halmhækken af fabrikatet Rotecna, fordi tremmeafstanden var for lille, og der var for lidt plads til tryne og hoved i krybben. Det skal nævnes, at halmhækken var designet til brug i slagtesvinestalde. Herudover blev det observeret, at halmen dannede bro i hækken.

Halmhækken Groba Grostraw udgik ligeledes af erfaringsundersøgelsen. Halmgennemgangen var så stor, at halmhækken blev tømt indenfor en halv time efter opfyldning. For at mindske halmforbruget blev en ekstra rist monteret, hvilket resulterede i, at halmen ikke kunne komme ud af automaten.

Halmforbrug og placering af halmhække

Søerne fik behovet for rode- og beskæftigelsesmateriale samt mæthedsgivende foder dækket ved den daglige tildeling af halm. Som supplement for at undersøge, om det var muligt at mindske svineri på det faste gulv i aktivitetsområdet, fik søerne også tildelt halm i halmhække. Halmforbruget blev registreret for de to halmhække fra Domino A/S og OK Plast I/S. Halmen, der blev anvendt i besætningen, var byghalm med en snitlængde på ca. 5-7 cm. Halmhækkene blev fyldt op ca. 2-3 gange om ugen, med gennemsnitlig 2 kg pr. gang for at sikre søerne permanent adgang til halmen i halmhækkene. Det skal dog tilføjes, at det blev observeret, at ikke alle søer benyttede halmhækkene.

Der blev observeret et lille halmspild under halmhækkene. Der var etableret en opsamlingskrybbe under halmhækken fra OK Plast. Den havde en god funktion, og der var ingen problemer med, at søerne urinerede eller afsatte gødning i opsamlingskrybben. Det blev vurderet, som en fordel at have en opsamlingskrybbe eller –plade under halmhækken, hvorved halmspildet på gulvet blev begrænset. Halmspildet på gulvet blev dagligt skrabet væk og gav ikke anledning til problemer ved gylleudslusning.

At der ikke var et større halmspild skyldtes formentlig, at det var muligt at regulere tremmeafstanden i begge halmhække. Halmhækken fra OK Plast var en prototype, og der skulle anvendes værktøj til at indstille afstanden mellem tremmerne. Desuden blev det observeret, at halmen dannede bro, hvilket sandsynligvis skyldtes beholderens udformning. Der er derfor behov for en ændret udformning af beholderen samt en ændret reguleringsmekanisme, idet tremmeafstanden bør kunne indstilles uden brug af værktøj. Erfaringerne fra staldpersonalet viste, at halmhækken fra Domino kan forbedres ved at øge dens volumen således, at den kan indeholde et helt stempelslag fra en minibig halmballe.

Lige efter indsættelsen af søerne blev tremmeafstanden øget i halmhækkene således, at søerne lærte at få halmen ud. Efter ca. en uges tid blev tremmerne indstillet, så søerne skulle arbejde lidt mere for at få halmen ud. Det var en fordel, at tremmeafstanden kunne reguleres, så halmhækken kunne tilpasses forskellige halmtyper og snitlængder.

Staldpersonalet observerede, at det oftest var de dominerende og ældre søer, som benyttede halmhækkene. Dette understreger vigtigheden af, at søerne får deres behov for rode- og beskæftigelsesmateriale, samt mæthedsgivende foder dækket ved daglig tildeling af halm, og at halmhækkene kun kan betragtes som et supplement.

Ved manuel påfyldning af halmhækkene bør de placeres, så de er let tilgængelige ved opfyldning. Alternativt kan der etableres et automatisk anlæg til påfyldning af halm. Det er derfor vigtigt allerede i projekteringsfasen at overveje, hvorledes rode- og beskæftigelsesmateriale kan implementeres.

Gødeadfærd

Halmhækkenes placering havde i denne erfaringsundersøgelse ingen effekt på søernes gødeadfærd. Det kan derfor ikke anbefales at opsætte halmhække i staldsystemer med én æde-/hvileboks pr. so for at mindske svineriet på det faste gulv.