Materiale og metode
Erfaringsundersøgelsen blev gennemført i ni måneder i en besætning med 1030 årssøer og 44 søer pr. ugehold. Søerne blev indsat i drægtighedsstalden fire uger efter løbning. Drægtighedsstalden var indrettet med løsgående søer i stabile grupper og én æde-/hvileboks pr. so i stabile grupper. Der var 12 stier, hvor hver sti var indrettet med 36 æde-/hvilebokse. Gyltene blev indsat i en sti for sig. Der blev anvendt snittet byghalm både ved daglig tildeling og i halmhækkene.
Placering af halmhække
De fire fabrikater af halmhække blev monteret enten på endevæggen eller på inventar boltet fast midt i aktivitets– og gødeområdet. Halmhækkene blev monteret efter firmaernes anvisning. Der blev monteret to halmhække af fabrikatet Rotecna og Groba Grostraw i hver sti, mens der blev monteret en halmhæk af Domino Justerbar 80 og prototypen fra OK Plast I/S i hver sti. Forsøgsopstillingen er illustreret i figur 1.
Figur 1. De to forskellige placeringer af halmhække er illustreret.
Beskrivelse af halmhækkene
Billeder og beskrivelse af halmhækkene er angivet i tabel 1.
Tabel 1. Beskrivelse af de fire halmhække.
|
Rotecna, AP Company A/S |
| Mål |
Beskrivelse |
| Diameter: 31,5 cmHøjde: 110 cmVolumen: 40 eller 60 L |
Udformet som et rør med tremmer i bundenTremmerne var placeret på skrå med ca. 2-3 cm afstandKrybbe til opsamling af nedfalden halm |
 |
Groba Grostraw, Diplomat A/S |
| Mål |
Beskrivelse |
| Diameter: 30 cmHøjde: 63 cm |
Udformet som et rør med tremmer i bundenTremmerne var placeret på skrå med ca. 3 cm afstand (muligt at montere ekstra rist til reduktion af tremmeafstand)Ingen krybbe |
 |
Prototype, OK Plast I/S |
| Mål |
Beskrivelse |
| Højde: 82 cmBredde: 77 cmDybde: 30 cmVolumen: 120 L |
Udformet som en beholderTremmer placeret på skråKrybbe til opsamling af nedfalden halmReguleringsmulig-heder af tremmerne |
 |
Domino Justerbar 80, Domino A/S |
| Mål |
Beskrivelse |
| Højde: 59 cmBredde: 80 cmDybde: 26 cmVolumen: 108 L |
Firkantet beholderTremmer placeret på skråReguleringsmuligheder af tremmerneIngen kryb-be |
Registreringer
Staldpersonalet registrerede, hvornår halmopfyldningerne blev foretaget og mængden af tildelt halm. Søernes gødeadfærd med hensyn til reduktion af svineri i aktivitetsområdet blev visuelt vurderet af både staldpersonalet og en tekniker fra Den rullende Afprøvning. Halmhækkene blev funktionsvurderet på hvor stor halmgennemgangen var - målt på antallet af opfyldninger-, indstillingsmuligheder af tremmeafstanden, herunder letheden af at indstille tremmeafstanden og eventuelle beskadigelser på halmhækken.