Konklusion
I erfaringsundersøgelsen indgik der fire forskellige halmhække, som supplement til den daglige halmtildeling, men kun to halmhække fungerede efter hensigten. Tidligt i forløbet udgik to fabrikater (Rotecna og GroStraw), som normalt anvendes i slagtesvinestalde, da der var problemer med halmgennemstrømningen. Den resterende del af erfaringsundersøgelsen blev gennemført med halmhækkene Justerbar 80 fra Domino A/S og en prototype fra OK Plast I/S.
Erfaringerne fra undersøgelsen viste, at det er vigtigt at tremmeafstanden kan reguleres, så det er muligt at tilpasse halmhækken til forskellige halmtyper og snitlængde. Tremmeafstanden blev i funktionsvurderingen reguleret lige efter indsættelse af søerne således, at halmtilgangen blev lettere. Efter nogle uger blev tremmeafstanden mindsket, så søerne skulle arbejde lidt mere for at få halmen ud.
Der var under halmhækken fra OK Plast monteret en opsamlingskrybbe, det mindskede halmspildet på gulvet. Til gengæld bar halmhækken præg af at være en prototype, da beholderens udformning resulterede i, at halmen dannede bro og det var nødvendigt at anvende værktøj for at indstille tremmeafstanden. Der er derfor behov for en videreudvikling af denne halmhæk.
Halmhækken fra Domino fungerede bedst i erfaringsundersøgelsen. Tremmeafstanden var nem at indstille uden brug af værktøj. Til gengæld var der, ifølge staldpersonalet, behov for at øge beholderens volumen, så den kan indeholde et helt stempelslag fra en minibig halmballe.
Halmhækkene blev hver 2.-3. dag fyldt med halm for, at søerne havde adgang til halmen permanent i halmhækkene. Det anbefales derfor, at halmhækkene placeres, så de er let tilgængelige ved opfyldning, eller at der etableres automatisk halmtildeling/påfyldning.
De to forskellige forsøgsopstillinger havde ikke indflydelse på søernes gødeadfærd og der blev fortsat observeret svineri i aktivitetsområdet. Det kan derfor ikke anbefales, at opsætte halmhække i staldsystemer med én æde-/hvileboks pr. so for at mindske svineriet på det faste gulv.
