Resultater og diskussion

Udviklingen i nøgletal de seneste år

Fremgangen har for de fleste nøgletal været stabil gennem de seneste 7 år. I 2008 var datagrundlaget for gennemsnittet væsentligt lavere end i 2009 og nøgletallene i 2008 var derfor usikkert bestemt [1].

Tabel 2, 3 og 4 viser de seneste 7 års gennemsnit af årssøjlerne for hhv. sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. Flere nøgletal viser begrænset fremgang siden sidste år. Dette skyldes formentlig hovedsageligt at datagrundlaget er væsentligt større og det derfor ikke er de samme besætninger som sidste år. En anden årsag kan findes i at opgørelsestidspunktet er forskubbet et kvartal, så der kun er tre kvartalers avlsfremgang siden sidste opgørelse.

Tabel 2 viser produktionsresultaterne for sohold. Det kan ses at fravænnede grise pr. årsso er 27,2 stk. Sammenlignes der med opgørelsen fra 2007 ses det, at fremgangen har været stabil omkring 0,5 ekstra gris pr. år. Se i øvrigt figur 1 for en grafisk fremstilling af udviklingen.

Andelen af 1. lægs søer er steget til 24,7 %, hvilket med stor sandsynlighed skyldes, at et relativt stort antal producenter sanerede i 2007 og 2008. De fleste øvrige nøgletal er tæt på niveauet for 2008.

Der er i alt 619 sobesætninger, som gennemsnitligt har 538 årssøer. Med andre ord er gennemsnittet baseret på ca. 333.000 årssøer. Døde og aflivede søer pr. årsso er opgjort til 11,9 % på baggrund af 223 besætninger. Foder til polte er opgjort til 123 FEsv pr. årsso på baggrund af 147 besætninger.

Såfremt gennemsnittet var vægtet efter antal årssøer i hver besætning, ville gennemsnittet have været 27,6 fravænnede grise pr. årsso.

Tabel 2. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for søer.jun-09

Tabel 3 viser, at der kun er sket meget små ændringer i gennemsnittet for smågriseproducenter. Det gennemsnitlige produktionsomfang er steget til 12.636 smågrise pr. år. ”Reference daglig tilvækst” og ”reference foderudnyttelse” er på næsten nøjagtigt samme niveau som året før. Dette medfører samlet set, at produktionsværdien pr. stiplads og pr. gris er næsten uændret fra året før. Dødeligheden er uændret omkring 2,6 %.

Tabel 3. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for smågrise.

For slagtesvin viser tabel 4, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse i opgørelsen er tæt på uændret i forhold til året før, hvorimod døde og kasserede er steget til 4,3 %. Både ”reference foderudnyttelsen” og ”reference daglig tilvækst” er forringet marginalt i forhold til året før, hvilket samlet set medfører, at både produktionsværdien pr. sti og pr. gris er faldet.

Tabel 4. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin.

Figur 1 viser, at der samlet set er en jævn stigning i effektivitet for alle tre produktionsformer. På baggrund af det relativt lave antal besætninger for 2008 er disse tal fjernet fra figuren. Det er vigtigt at huske, at opgørelsestidspunktet er forskubbet et kvartal, hvilket vil medføre en reduktion i den genetiske fremgang for alle tre produktionsformer det seneste år. Generelt har fremgangen for sobesætninger været stabil omkring 0,5-0,6 flere fravænnede grise, ligesom fremgangen for smågrisebesætninger også har været stabil siden 2005. For slagtesvin er der ligeledes fremgang, selvom det ser ud til at fremgangen har været mindre de seneste to år sammenlignet med tidligere.

Figur 1. Indeks for effektivitetsfremgangen for søer, smågrise og slagtesvin. Estimaterne fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætningerdescription

Opdeling i effektivitetsniveau

For at give overblik over fordelingen af besætninger i forhold til effektivitetsniveau angives i tabel 5 nøgletal for sohold, sorteret efter fravænnede grise pr. årsso. Det kan ses at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 %, ligesom foregående år, er omkring 5,5 grise pr. årsso. Ligesom foregående år har de dygtigste 25 % gennemsnitligt flere årssøer end de øvrige.

Tabel 5. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter FRAVÆNNEDE GRISE PR. ÅRSSO.

Tabel 6 viser nøgletal for smågrisebesætninger opdelt i tre grupper efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 % har omkring 50 % højere produktionsværdi pr. stiplads i forhold til de laveste 25 %. Denne forskel er lidt lavere end sidste år, hvilket tyder på en mindre spredning i resultaterne. Det er værd at bemærke, at der ikke er en klar positiv økonomisk effekt af at producere flere grise på besætningsniveau.

Tabel 6. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter PRODUKTIONSVÆRDI PR. STIPLADS PR. ÅR (kun årssøjler med oplysninger om foderforbrug er medtaget)

I tabel 7 ses opdelingen af slagtesvinebesætninger i forhold til produktionsværdi pr. stiplads pr. år.  Det ser ud som om de største slagtesvinebesætninger har de bedste resultater, hvilket ikke var tilfældet sidste år. De højeste 25 % har omkring 50 % højere produktionsværdi pr. stiplads pr. år i forhold til de laveste 25 %, hvilket stemmer godt overens med tidligere år.

Tabel 7. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter PRODUKTIONSVÆRDI PR. STIPLADS PR. ÅR (kun årssøjler med oplysninger om foderforbrug er medtaget).

For at vise hvad danske sobesætninger potentielt kan producere, er der i tabel 8 angivet ”Top 5” over de bedste besætninger, målt på fravænnede grise pr. årsso. Læg mærke til dødeligheden før fravænning for besætning 1, samt antal levendefødte for besætning 2. Det må konkluderes, at det er muligt at opnå 35 grise pr. årsso med det nuværende genetiske niveau.

Tabel 8. Udvalgte nøgletal fra de 5 sobesætninger med flest fravænnede grise pr. årsso