Afprøvning nr. 1187
Forundersøgelse af tiltag i stalden til reduktion af ammoniak- og lugtemission fra slagtesvinestalde
Formålet med undersøgelsen er at screene effekten af gylletilsætningsmidler mht. ammoniak- og lugtemission fra en slagtesvinestald med henblik på at kunne udtale os om de potentielle miljøeffekter og på sigt igangsætte egentlige afprøvninger af de midler, der vurderes at have effekt.
Ansvarlig: Kristoffer Jonassen
Afprøvning nr. 1181
Afprøvning af luftrenser med syre fra Munters A/S
Afprøvningens primære formål er at fastlægge en syrerenser fra Munters' effektivitet mht. reduktion af ammoniak, lugt og støv.Samtidig fastlægges enlæggets driftsikkerhed, samt forbrug af vand, syre og el gennem et års drift. Afprøvningen foretages i overensstemmelse med VERA-måleprotokollen for test af luftrensningssystemer.
Ansvarlig: Karen Sørensen
Afprøvning nr. 1169
Forsøg med base til lugtreduktion
Formålet med forsøget er at kvantificere forbruget af NaOH til luftrensning ved regulering ved hhv. pH 10 og pH 11, ved kontakttider mellem luft og væske på hhv. 0,4 s. og 1,5 s. Herudover at undersøge reduktion af lugt under de samme betingelser, målt ved både olfatometri og kemiske enkeltstoffer.
Ansvarlig: Karen Sørensen
Afprøvning nr. 1150
Optimering af klima i drægtighedsstier til løsgående søer
Ansvarlig: Thomas Ladegaard Jensen
Afprøvning nr. 1140
Punktudsugning i drægtighedsstalde
Formålet er at forbedre arbejdsmiljøet samt mindske miljøbelastningen fra drægtighedsstalde.
Ansvarlig: Anders Leegaard Riis
Afprøvning nr. 1108
Forundersøgelse af anvendelse af kunstigt flydelag i gyllekummerne til reduktion af ammoniakemission fra slagtesvinestalde
Formålet er at dokumentere reduktion af ammoniakemission fra en slagtesvinestald ved at danne et kunstigt flydelag i gyllekummen. Endvidere er formålet at generere viden omkring emissioner fra slagtesvinestaldehvor der anvends halm som rode- og beskæftigelsesmateriale.
Ansvarlig: Kristoffer Jonassen
Afprøvning nr. 1105
Afprøvning af luftrenser fra Munters A/S
Afprøvningens primære formål er at fastlægge syrerenseren fra Munters A/S, dens effektivitet med hensyn til reduktion af ammoniak. Samtidig fastlægges anlæggets forbrug af vand, syre og energi gennem et års drift.
Sekundært ønskes to andre forhold med mere generel betydning for syrerensere undersøgt. Det første er, at anlæg som anvender syre til reduktion af ammoniak har haft problemer med afgivelse af syreholdigt vand med ventilationsluften, hvilket har medført skader på bygningsdele. Det andet er, at målinger foretaget tidligere, på luftrensere som blev fundet at kunne reducere ammoniak ved brug af syre, viste at denne teknologi ikke havde effekt ppå lugtemissionen fra stalde.
Ansvarlig: Karen Sørensen
Afprøvning nr. 1100
Håndtering af halm i stalde med forsuringsanlæg
Det er afprøvningens formål at fastlægge, om forsuringsanlæg kan håndtere halm i de mængder, der skal til for at opfylde lovens krav i henhold til rode- og beskæftigelsesmateriale samt strøelse og mæthedsgivende foder til søer og slagtesvin.
Ansvarlig: Helle Lahrmann og Henriette Steinmetz
Afprøvning nr. 1095
Forsuringsanlæg med tilkoblet teknologi til lugtreduktion og separation
Formålet med afprøvningen er at udvikle og dokumentere effekten af en teknologi, som kan tilkobles traditionelle forsuringsanlæg, så der udover ammoniakreduktion også kan opnås lugtreduktion. Det er desuden formålet, at dokumentere anlæggets stabilitet samt driftsomkostningerne. Afprøvningen foretages i en svinebesætning.
Ansvarlig: Kristoffer Jonassen
Afprøvning nr. 1090
Forundersøgelse af forsuringsanlæg med tilkoblet teknologi til lugtreduktion og separation
Formålet med undersøgelsen er at udvikle og dokumentere effekten af en teknologi, som kan tilkobles traditionelle forsuringsanlæg, så der udover ammoniakreduktion også kan opnås lugtreduktion. Det er desuden formålet, at dokumentere anlæggets stabilitet samt driftsomkostningerne. Forundersøgelsen sker på Grønhøj.
Ansvarlig: Kristoffer Jonassen
Afprøvning nr. 1056
Luftrensning med syre – TurboVent
Det er en erfaringsundersøgelse som skal afdække om luftrenseren har potentiale til at reducere ammoniakkoncentrationen i ventilationsluften. Det er forventningen, at luftrenseren kan reducere ammoniak med 90 procent.
Ansvarlig: Karen Sørensen
Afprøvning nr. 1051
Delrensning af ventilationsluft i produktionsbesætninger
Sideløbende med basale undersøgelser i klimakamre på Forsøgsstation Grønhøj samarbejdes der med ventilationsfirmaer og byggefirmaer om, hvordan et centralt gulvudsugningsanlæg kan implementeres i nye slagtesvinestalde. Der arbejdes foreløbigt på at implementere centralt gulvudsugningsanlæg i mindst to besætninger med drænet gulv i lejearealet, en besætning med ca. 25 % fast gulv i lejearealet og i en besætning med ca. 60 % fast gulv i lejearealet. Løsningen med at suge under lejearealet passer godt med nogle af de gulvudsugningsløsninger, der er til de typer af slagtesvinestalde, der aktuelt bygges.
Ansvarlig: Poul Pedersen
Afprøvning nr. 1044
Erfaringsundersøgelse af drift af forsuringsanlæg og luftrensning efter en årrække
Formålet med denne erfaringsundersøgelse er at vurdere, hvorledes forsuringsanlæg og luftrensningssystemer i forbindelse med svinestalde fungerer efter en årrække. Vurderingen vil blive foretaget med hensyn til ammoniak, lugt, driftsstabilitet og udgifter til service og reparationer.
Ansvarlig: Merete Lyngbye
Afprøvning nr. 1043
Syrerenser fra Vengsystem
Det er afprøvningens formål at dokumentere luftrenserens potentiale mht. ammoniakreduktion. Det vil sige, hvor høj ammoniakreduktion kan der opnås med luftrenseren fra VengSystem? Endvidere er formålet at dokumentere luftrenserens effektivitet, stabilitet og driftsomkostninger gennem et helt år ved den rensningsgrad, der er krav om i afprøvningsbesætningen.
Ansvarlig: Anders Leegaard Riis
Afprøvning nr. 1020
Behandlingsstrategier for smellFIGHTER
Formålet med afprøvningen er dels at dokumentere reduktionen i lugt- og ammoniakemission fra en slagtesvinestald over et helt år ved at behandle gyllen med ozon, polymer og syre, dels at dokumentere at de enkelte procestrin ikke indvirker negativt på hinanden. Endvidere er formålet at optimere behandlingsstrategien med henblik på at opnå en tilsvarende ammoniakreduktion som ved ren forsuring.
Ansvarlig: Kristoffer Jonassen
Afprøvning nr. 1008
Dimensionering og integrering af centralt ventilationsafkast i staldanlæg
Formålet med afprøvningen er at dokumentere tryktab over enkeltkomponenter i ventilationsanlæg med central udsugning for at demonstrere disse enkeltmodstandes betydning for luftydelsen og energiforbruget. På baggrund af tryktabet over enkeltmodstandene beregnes modstandstallet for de enkelte komponenter. De beregnede modstandstal skal efterfølgende anvendes ved dimensionering af et demonstrationsanlæg og i en dimensioneringsmanual for kanalanlæg til svinestalde.
Ansvarlig: Thomas Ladegaard Jensen
Afprøvning nr. 991
Erfaringsundersøgelse af Smellfighter fra INFARM A/S
Formålet er at dokumentere reduktionen i lugt- og ammoniakemission fra en slagtesvinestald, hvor Infarm A/S har installeret sit første smellFIGHTER-anlæg i en produktionsbesætning.
Omkostninger til drift vil blive vurderet ud fra målinger af energiforbrug samt forbrug af tilsætningsstoffer.
Da teknologien stadig er under udvikling vil anlæggets driftssikkerhed ikke blive testet i denne erfaringsundersøgelse. Samarbejdspartnere: BIO-AQUA A/S og INFARM A/S
Ansvarlig: Karen Sørensen
Afprøvning nr. 985
Svinestald med kildeseparering og optimeret opbevaring af ajle og staldgødning – Opfølgning
Formålet med projektet er at videreudvikle det pågældende staldsystem på basis af erfaringerne fra et tidligere gennemført innovationsprojekt og her demonstrere det potentiale for miljømæssige forbedringer, som vi mener at kildesepareringssystemet rummer mulighed for.
Ansvarlig: Poul Pedersen
Afprøvning nr. 978
Produkttest af Viscolight
Formålet med undersøgelsen af Viscolight er at klarlægge, om Viscolight hæmmer frigivelsen af ammoniak fra gyllen og derved reducerer ammoniakkoncentrationen i staldluften og ammoniakemissionen fra stalden.
Ansvarlig: Thomas Ladegaard Jensen