Hvad er QS?

QS (Qualität und Sicherheit) er et tysk kvalitetssikringssystem bestående af forskellige produktstandarder (code of practise), der beskriver hvordan produktionen skal foregå og hvad den skal leve op til i alle led af forsyningskæde fra foder til detailled. Efterlevelsen af standarden dokumenteres ved audits (kontrolbesøg), som foretages af en uafhængig instans.

QS er meget udbredt i Tyskland og har massiv opbakning fra den tyske detailhandel. Over 80 pct. af den tyske svineproduktion er omfattet, hvilket svarer til mere end 40 mio. producerede slagtesvin årligt.

Bag QS står et privat firma, QS GmbH, som er en organisation med medlemmer fra foderstofbranchen, landbrugsorganisationer, slagteribranchen, forarbejdningsindustrien, detailhandlen og den landbrugsmæssige centrale marketingorganisation CMA.

For at den danske svineproduktion forsat kan levere til dyr og råvarer ind i QS systemet, skal danske svineproducenter øge dokumentationen af deres produktion. De krav, som danske svineproducenter skal dokumenterer, svarer til de lovgivnings- og branchekrav, som dansk svineproduktion allerede lever op til. Disse krav er beskrevet i Danish Produktstandard.

Dokumentation skal foregå efter samme model som i Tyskland, hvor tyske svineproducenter dokumenterer deres produktion gennem uafhængige audits. Audits er kontrolbesøg, hvor en uafhængig instans går besætningens produktion og dokumentation igennem, for at tjekke at den lever op til de danske lovgivnings- og branchekrav.

QS-aftalen indebærer således ikke nye krav til danske svineproducenter, bortset fra kravet om auditering af produktionen.

Hvorfor er det nødvendigt med DANISH Produktstandard?

Som en betydelig spiller på det globale marked for svinekød – Danmark er verdens største eksportør af svinekød med eksport til omkring 140 lande - mødes vi i stigende grad af kundekrav om, at produktionen skal dokumenteres i form af forskellige kvalitetsstandarder.

Tyskland er det mængdemæssigt største marked for dansk svinekød. I perioder aftager tyskerne stort set hele den danske produktion af fx nakker. For at sikre fortsat uhindret adgang til dette marked er det derfor nødvendigt, at den danske svinekødsbranche – svineproduktionen og slagterier – dokumenterer, at der er overensstemmelse mellem det vi siger at vi gør, og det vi rent faktisk gør. Dermed bliver der sammenhæng mellem det danske og det tyske system.

Hvorfor kommer dette krav nu?

Kravet fra det tyske marked om at den danske svinekødsbranche skal øge dokumentationen, er ikke nyt. Gennem nogle år har QS accepteret, at den danske produktion kunne betragtes som i overensstemmelse med QS, baseret på beskrivelsen i Kvalitetshåndbogen (”Qualität Sicherung Garantie”), som er dansk lovgivning og branchekrav.

Imidlertid har QS nu slået fast, at denne efterlevelse også skal dokumenteres ved audits, gennemført af en uafhængig instans. Der er derfor indgået en aftale mellem den danske svinekødsbranche og QS om, at branchen fra 2007 lever op til disse krav i form af DANISH Produktstandard.

Andre væsentlige eksportører (konkurrenter) til det tyske marked har indgået lignende aftaler. Det drejer sig om hele den Hollandske produktion og ca. 20 pct. af den belgiske produktion som produceres under navnet Certus.

Hvem har indgået aftalen?

Aftalen med QS er indgået af Landbrug & Fødevarer på vegne af den danske svinekødsbranche, dvs. andelsslagteriselskaberne, de private slagterier via Danske Slagtermestres Landsforening, Danske Svineproducenter, eksportørerne (Sammark) samt Videncenter for Svineproduktion.

Hvorfor har man som branche indgået en sådan aftale?

Ved at indgå aftalen som branche, frem for at de enkelte svineproducenter og slagterier selv tilmelder sig ordningen, fastholdes det nuværende danske system uden yderligere krav. En egentlig indmeldelse i QS-systemet ville betyde, at der skulle leves op til kravene i tysk lovgivning, hvor der bl.a. er forbud mod brug af animalsk fedt, samt at systemet ville være under 100 pct. tysk styring, dvs. uden dansk indflydelse.

Hvad har jeg ud af det som svineproducent?

Som svineproducent betyder DANISH Produktstandard-aftalen, at det svinekød du producerer, eller de svin du eksporterer, fortsat har uhindret afgang til vores største marked.

Hvis du vælger at stå uden for aftalen, kan du få et fradrag i afregningen, eller kan blive forhindret i at eksportere.

Hvilke besætninger er omfattet af DANISH Produktstandard-aftalen?

Aftalen omfatter alle danske svinebesætninger. Aftalen betyder, at alle besætninger skal acceptere en øget dokumentation af deres produktion. Det sker ved at ca. 1/3 af besætningerne bliver auditeret hvert år. Alle omfattede besætninger vil således være auditeret første gang ved udgangen af 2010.

Besætninger, som allerede er omfattet af uafhængig auditering, dvs. med produktion af englandsgrise, frilandsgrise eller økologiske grise, har ikke behov for yderligere auditering.

Hvor finder man de omfattede besætninger?

De omfattede besætninger registreres i SPF-SUS databasen (SPF sundhedsstyring). Her vil det fremgå, om besætningen er godkendt eller ikke godkendt til at levere ind i DANISH Produktstandard systemet, samt hvilken dato besætningen sidst blev auditeret.

Hvad koster det?

Udgifterne til 1. auditering af besætningerne afholdes som udgangspunkt af Svineafgiftsfonden.

Hvis du ikke kan godkendes fordi der mangler vigtige papirer som dyrlægerapporter, fodersedler eller medicinregistrering, eller der på anden måde skal indsendes dokumentation for manglende forhold, kan du blive opkrævet et gebyr på 585 kr. til dækning af administrationsomkostninger og efterbehandling af eftersendte dokumenter/billeddokumentation af auditeringsvirksomheden.

Du kan også blive opkrævet et særskilt honorar, hvis det første DANISH-besøg tager uforholdsmæssigt lang tid, fordi der mangler vigtige papirer eller du ikke er forberedt til besøget.

Imidlertid skal omkostningen til eventuelle opfølgende auditeringer, hvis en besætning ikke kan godkendes i første omgang, afholdes af besætningsejeren. Mindstebetalingen for besøget er fastlagt til 2.130 kr. pr. audit (2011 priser).

Hvis man ikke vil være med i ordningen?

Besætninger, der vælger ikke at være med i ordningen vil blive registreret i SuS-databasen som ikke-godkendt DANISH-besætning. Det betyder, at dine grise ikke kan afsættes til det tyske marked.

Det betyder, en lavere pris for dine grise – både når der leveres til danske slagterier og til eksport af levende dyr. Både slagterier og omsættere af levende dyr vil som minimum fratrække følgende beløb i afregningen, til dækning af omkostningerne for at frasortere dine grise:

1. Slagtesvin   15 kr. pr. gris
2. Søer   90 kr. pr. gris
3. Smågrise større end 15 kg. 10 kr. pr. gris
4. Smågrise mindre end 15 kg.   8 kr. pr. gris

Slagterierne og omsætterne kan frit vælge at fratrække et større beløb i afregningen.

Kan man komme med i ordningen igen?

Det er muligt at blive godkendt til levering til DANISH Produktstandard ordningen igen mod betaling af et gebyr samt betaling for ny auditering. Hvis du ønsker at indtræde i ordningen igen kan du tilmelde dig og bede om et nyt DANISH-besøg. Prisen for at tilmelde sig ordningen igen er kr. 10.000.

Hvad sker der, hvis man ikke lever op til kravene ved auditeringen?

En besætning, der ikke klarer første besøg, fordi der konstateres meget væsentlige afvigelser i forhold til Produktstandarden, beholder sin godkendelse, men skal have gennemført brugerbetalt genbesøg senest 3 måneder efter det første besøg. Bliver besætningen ikke godkendt ved genbesøget, bortfalder godkendelsen i SPF-SuS-databasen. Det pågældende slagteri eller den pågældende omsætter orienteres herom.

Hvad betyder ordningen for mig som svineproducent?

Som svineproducent betyder aftalen om DANISH Produktstandard, at din produktion skal auditeres ca. hvert tredje år.

Hvordan foregår auditeringen?

Inden auditeringen modtager du et brev om, hvornår auditeringen er planlagt til (dato og tidspunkt), samt hvad du skal have parat for at besøget kan gennemføres så hurtigt og effektivt som muligt. Besøgsdatoen vil som udgangspunkt ligge fast og kan ikke fraviges. Af varslingsbrevet vil det fremgå, i hvilke tilfælde du eventuelt kan få udsat auditeringen.

Selve auditeringen varer ca. 1 time og 15 min. En medarbejder fra den uafhængige auditeringsvirksomhed gennemgår produktionen og dokumentationen sammen med besætningsejeren eller dennes stedfortræder.

Hvad skal jeg forvente, at der fokuseres på ved auditeringen?

Ved auditeringen vil besætningen, med udgangspunkt i DANISH Produktstandarden, blive gået igennem, dvs. stalde, foderrum og andre relevante bygninger. Derudover skal der som minimum foreligge dokumentation for følgende:

• Der skal i CHR registret være ajourførte optegnelser og dokumentation over besætningens til- og afgang af grise.
• Ved indkøb af smågrise fra en fast leverandør skal producenten sikre sig, at omsætningsaftalerne er registret i CHR.
• Der skal være modtagekontrol af foder i form af følge- og indlægssedler. Sedlerne gemmes i 5 år.
• Der skal være dokumentation for foderets sammensætning
• Vejledning om god produktionspraksis- en branchekode skal være udfyldt og underskrevet
• Der skal være dokumentation for alle udførte dyrlægebesøg. Besøgsrapporterne gemmes i 2 år.
• Hvis der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale, skal denne kunne fremvises.
• Ved anvendelse af medicin skal der føres behandlingsbog, og skriftlige anvisninger fra dyrlægen skal foreligge.
• Behandlede svin skal mærkes individuelt eller på stiniveau, så de kan identificeres inden for tilbageholdelsesperioden.
• Der skal kunne fremvises udfyldt egenkontrolprogram for dyrevelfærd
• I sohold skal fravænningsalderen kunne dokumenteres.
• Funktioner af mekanisk og automatisk udstyr, der har betydning for svinenes sundhed og velfærd, skal kontrolleres hver dag, og eventuelle fejl eller mangler skal snarest afhjælpes.
• Der skal være dokumentation for at døde dyr afhentes af godkendt destruktionsvirksomhed
• Som led i auditeringen vil de dyrevelfærdsmæssige forhold i besætningen blive specielt gennemgået for overholdelse af gældende lovgivning, herunder ”Egenkontrol for dyrevelfærd”. Områder, der særligt fokuseres på, er

1. Overholdelse af pladskrav
2. Forebyggelse af skuldersår
3. Forebyggelse af halebid
4. Indretning og anvendelse af sygestier
5. Rode- og beskæftigelsesmateriale

Hvem står for auditeringen?

Auditeringen af besætningerne foretages af auditeringsvirksomheden Baltic Control.

Får auditeringen betydning i forhold til ”krydsoverensstemmelse”?

Nej, auditeringen får ikke betydning for reglerne om ”krydsoverensstemmelse”, men auditeringen kan bruges som vejledende i forhold til en eventuel ”krydsoverensstemmelses-kontrol”.