Den danske svinesektor har en målsætning om at reducere antibiotikaforbruget med 10 pct. pr. gris i perioden fra 2010 til 2013. Branchen har også en klar holdning til, at præparatvalget skal ske med omtanke.
Brug af fluroquinoloner er forbudt, og branchen har vedtaget et frivilligt stop for brugen af cephalosporiner. Begge antibiotika er vigtige i behandlingen af mennesker. Samtidig er det holdningen, at syge dyr skal behandles af hensyn til dyrevelfærd og reduceret dødelighed.
Det er svinesektorens holdning, at den forebyggende indsats med et godt sundhedsniveau og en løbende forbedring af staldforholdene skal prioriteres højt af den enkelte svineproducent.
På den baggrund bakker svinesektoren fuldt op om Fødevarestyrelsens ’Gult kort’- ordning til fjernelse af unødig antibiotikaanvendelse. For at mindske forbruget gør Videncenter for Svineproduktion følgende:
- Samler al aktuel viden i “Manualen om god antibiotikapraksis”, som er under implementering.
- Følger resistensudvikling løbende i tæt samarbejde med relevante eksperter fra universiteter og myndigheder.
- Indgår i relevant samarbejde om udvikling af nye vacciner, foderblandinger mm., som vil medføre mindre sygdom.
Følg udviklingen
Du kan her løbende følge udviklingen af antibiotikaforbruget i forhold til antal producerede grise.
Antibiotikaforbrug i forhold til antal producerede grise.