Kan en privat organisation købe forskerne til at lave forudbestemte forskningsresultater, så er det uredeligt og ikke brugbart. Det er der ingen, som ønsker. Den danske svinebranche er glad for at kunne samarbejde med forskere fra danske og udenlandske universiteter. De kan være med til at afprøve forskellige hypoteser, så svineproducenterne ved, om det giver mening f.eks. at bruge genomisk selektion, en ny vaccine eller et nyt fodertiltag.

– Forskernes faglige stolthed og viden er min garanti for, at de giver mig et redeligt forskningsresultat, som jeg f.eks. kan bruge til at implementere eller stoppe tiltag. Armslængde er både godt og nødvendigt, siger Nicolaj Nørgaard, direktør i Videncenter for Svineproduktion.

Direktøren understreger, at han har et godt samarbejde med Aarhus Universitet, KU Life, DTU og udenlandske universiteter. Det er vigtigt for at sikre, at de danske svineproducenter har et forspring med hensyn til en konkurrencedygtig produktion med et højere dyrevelfærdsniveau og mindre miljøbelastning.

Politiken er især fokuseret på et forskningssamarbejde omkring dødelighed hos pattegrise, hvor avlsmålet LG5 (levende pattegrise på dag 5) er i fokus.

- Vi bad universitet i Skotland om at lave en videnssyntese, det vil sige en gennemgang af alt videnskabeligt litteratur om pattegrisedødelighed, og herunder en uafhængig vurdering af, om LG5 virker. Hvis de havde vurderet, at det ikke virker, så ville vi have stoppet arbejdet med dette område. Konklusionen fra både Skotland og Aarhus Universitet blev, at LG5 virker, forklarer Nicolaj Nørgaard.

Nicolaj Nørgaard fortsætter med at forklare, at det hele tiden handler om at finde den bedste løsning for både gris, svineproducent og samfund.

Tabel 1. Nyeste landsgennemsnitstal for dødelighed

Figur 1. Fortsat faldende pattegrisedødelighed i avls- og opformeringsbesætninger. Gennemsnittet er beregnet på ca. 20.000 kuld pr. punkt på kurven.