Mange projekter er allerede sat i søen for at sikre flere levestærke pattegrise. De fleste har fokus på management og staldsystemer, men nu begynder et nyt, hvor fokus er på optimeret fodringen af soen i overgangen fra den sidste del af drægtigheden til laktation. Formålet er at sænke pattegrisedødeligheden og dermed sikre flere levende grise samt minimere overskuddet af næringsstoffer og nedsætte påvirkningen af klimaet.

- Dette projekt er godt i tråd med vores plan for at reducere dødeligheden blandt de totalfødte grise med 20 pct. inden 2020. I projektet kan der på grund af en forbedret foderstrategi forventes en effekt i form af færre dødfødte grise pr. kuld. Vi forventer også en reduceret dødelighed blandt de levendefødte grise, fordi der i projektet arbejdes med at kombinere nye koncepter med tidligere fundne positive effekter fra andre f.eks. specielle fedtkilder i foderet, siger Thomas Bruun, Svinefaglig projektleder, Videncenter for Svineproduktion.

I projektet er det Århus Universitets opgave at bibringe med anvendelsesorienterede forskningsresultater på området, ud fra dette kan DLG videreudvikle deres foderkoncepter til søerne, hvilket efterfølgende afprøves i stor skala af VSP.

- Vi ser en styrke i, at projektet sker i samarbejde med Aarhus Universitet, som er blandt de førende i området på verdensplan, og DLG, der har et stort proceskendskab ved foderproduktion samt lang erfaring i implementering af nye foderkoncepter og fodringstiltag hos svineproducenterne. Det vil give VSP et endnu bedre udgangspunkt for at lave nye anbefalinger til fodring af søer lige før og efter faring, siger Thomas Bruun.

For de danske svineproducenter ligger der potentielt en mulig besparelse i råprotein og fosfor, som sammen med den reducerede dødelighed vil komme svineproducenten til gode, ligesom miljøet naturligvis også får gavn af det.

Hvis projektet giver den ønskede forbedrede faringspræstation, et bedre velbefindende hos soen lige op til og efter faring, så vil sodødeligheden desuden kunne reduceres på grund af færre kredsløbsforstyrrelser, og medicinforbruget til fx farefeber må forventes at dale kraftigt.