Op mod 75 pct. af jordens fosfatreserver findes i Kina og Marokko. Indtil for kort tid siden var forventningen, at reserverne ville være opbrugt om 50-100 år. Stor opmærksomhed på problematikken har gjort, at producenterne i Marokko for nylig opskrev deres reserver betragteligt, så reserverne nu først formodes at være udtømt om 100-300 år.

Fosfor er et helt afgørende næringsstof for planternes vækst, og ikke noget andet grundstof kan erstatte dets funktion. Fosfor er på samme måde et vigtigt næringsstof for både mennesker og dyr. Fosfor er derfor en absolut forudsætning for både vores fødevareproduktion og det livsgrundlag, vi kender i dag.

Fosfor indgår i en lang række kredsløb, og derfor forsvinder fosfor ikke op i den blå luft. Når dyr og mennesker indtager føde udskilles hovedparten af fosforen igen i gødningen, om end der også bindes en del fosfor i knoglerne. Gennem århundrede har landbruget meget fornuftigt tilbageført fosforen til ny plantevækst via udspredning af husdyrgødning på det dyrkede areal.

Politisk fokus

Knapheden på fosfor samt øget fokus på bæredygtighed gør, at der ingen tvivl er om, at recirkulering af fosfor vil få politisk fokus i de kommende år.

I Danmark er der netop startet et innovationspartnerskab for genanvendelse af fosfor fra kommunalt spildevand og slam; for på det grundlag bedre at komme i tråd med bæredygtighedsbegrebet – nemlig det at begrænse forbruget af naturens ressourcer.

EU har desuden sat gang i en proces om et ressourceeffektivt Europa for, at vi i EU skal blive bedre til at genbruge og recirkulere vores affald. Et element ud af mange i dette arbejde omhandler fødevarer, og hvordan vi i langt højere grad får recirkuleret fosfor som plantenæringsstof til det dyrkede areal. Fx er det planen, at EU i 2012 skal udarbejde en grønbog for bæredygtig brug af fosfor.

Derudover har en række projekter i Europa fokus på, hvordan man teknologisk og mest omkostningseffektivt kan udtrække og opkoncentrere fosfor fra husdyrgødning for efterfølgende at genanvende det som fx gødning. Her er Videncenter for Svineproduktion med i det dansk-ledet forskningsprojekt ”CLEANWASTE” som er en international alliance med fokus på udvikling af en række miljøteknologier for håndtering af husdyrgødning – herunder en bæredygtig recirkulering af specielt fosfor.

Tæt på fosforbalance

Brug af ny teknologi i form af enzymet fytase gør foderets fosforindhold langt mere tilgængeligt for grisene. Det gør, at vi i dag har halveret forbruget af mineralsk fosfor sammenlignet med den mængde, der blev tilsat foderet for ti år siden.

Husdyrgødningens indhold af fosfor afhænger i høj grad af, om det stammer fra fjerkræ, mink, kvæg eller svin, og igen af om det omhandler slagtesvin, sohold eller smågrise. Med de gødskningsregler vi har i dag, er der ved brug af alene slagtesvinegylle næsten fosforbalance i marken, mens der ved brug af smågrisegylle er et fosforoverskud på 10-12 kg fosfor pr. ha i forhold til den andel af fosforen, der igen fjernes i det høstede plantemateriale.

Samlet set er Danmark stor set i fosforbalance, idet de høstede afgrøder fjerner lige så meget fosfor, som der tilføres markerne. Men fordelingsmæssigt er nogle landsdele i overskud, mens andre landsdele er i underskud.

På sigt skal landbrugserhvervet blive bedre til at fordele husdyrgødningens fosforindhold i forhold til, hvad der igen fjernes fra markerne. Det grønne energispor med etablering af flere store biogasanlæg er én af løsningerne. Alene det vil sikre en langt bedre omfordeling af fosforen, når den afgassede husdyrgødning udbringes på det dyrkede areal.

Men langt fra alt fosfor i kredsløbet bliver tilbageført til det dyrkede areal. Som samfund må vi fremadrettet se på, om fosforen fra fx afbrændt spildevandsslam kan bruges til andet end at deponerer asken i et depot. Endvidere om vi fortsat skal sende drøvtygger knoglemateriale til afbrænding hos Aalborg Portland.