Kvælstof og ammoniak

Sidste nyt fra miljøfronter er, at dansk svineproduktion nu er så effektiv, at udskillelsen af kvælstof er halveret for hvert kg produceret svinekød, mens tabet af ammoniak nu er tæt på kun at udgøre en tredjedel af hvad det var i 1990 – jf. figur 1.

Figur 1. Miljøbelastning ved produktion af et kg svinekød er mere end halveret siden 1985
 

Fire faktorer er årsag til det kraftige fald:

1. Brug af aminosyrer i foderet. Konsekvensen er et faldende proteinindhold i foderet.

2. Avl for bedre fodereffektivitet. Hver fjerde år forventes en fremgang på 0,1 FEs pr. kg tilvækst.

3. Ændrede staldsystemer og produktionsmetoder med fx skift fra fast gulv og fast gødning til gyllesystemer.

4. Endvidere er det påvist, at en gris indlejrer mere protein i kroppen, end hidtil antaget, og dermed udskiller mindre kvælstof.

Nye miljøteknologiske løsninger som fx forsuring af gylle, gyllekøling, luftrensning mv. vil i de kommende år yderligere reducere ammoniaktabet betragteligt. Men det absolut suverænt miljøteknologisk hit er fortsat forbedret fodereffektivitet. Tiltaget virker omgående i hele produktionen, og effekten forsinkes ikke af investeringer i ny teknologi.

Fosfor

På fosforområdet er udskillelsen tilsvarende halveret siden 1985 – jf. figur 1 og tabel 1. To faktorer er årsag til det kraftige fald: Først og fremmest har tilsætning af enzymet fytase til foderet gjort, at grisene bedre kan udnytte fosfor i kornet. Det har reduceret tilsætningen af mineralsk fosfat. Desuden er der løbende sket en justering af normerne for fosfor på grundlag af et omfattende forsøgsarbejde.

Erhvervet har leveret varen

De store miljømæssige gevinster der er opnået gennem de seneste år i svineproduktionen demonstrerer, at vi som erhverv tager ansvar og har leveret varen.

Det er derfor ekstra hårdt, at det bureaukratiske system, som for 80 pct. vedkommende bunder i EU-lovgivning og tolkninger heraf er så kompleks, at ingen kan gennemskue den nuværende miljøregulering. I mange tilfælde opleves en sagsforløb på mere end to år, når en landmand ønsker at udvikle sit landbrug. Som erhverv skal vi hele tiden tilpasse os nye krav. Det vi har brug for, er en klar og gennemskuelige reguleringsramme, og et myndighedssystem som tilsvarende kan levere varen.

Fakta:

Tabel 1 viser hvordan udskillelsen af kvælstof og fosfor pr. dyr har udviklet sig siden 1985. I perioden er samtidigt skiftet fra i overvejende grad systemer med fast gødningshåndtering til gyllesystemer. Dette har stor betydning for, hvor meget kvælstof der er ab lager, idet der fx under kompostering af fast gødning tabes op mod halvdelen af kvælstoffet enten i form af ammoniakfordampning eller denitrifikation, hvor nitrat omdannes til frit atmosfærisk kvælstof (N2).

Tabel 2 viser udvikling i ammoniaktabet i dansk svineproduktion. Helt bemærkelsesværdigt er ammoniaktabet pr. kg svinekød faldet hele 61 pct. siden 1990.

Tabel 1. Udvikling i udskillelse af kvælstof og fosfor ab dyr fra 1985 til 2010

Kilder:
- Vandmiljøplan III, Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen, 2003, DJF.
- Vandmiljøplan III, Rapport fra Fosforgruppen (P-U-1), 2003, DJF.
- Normtal for husdyrgødning – 2009, DJF, Aarhus Universitet.
- Teknologiblad; Fosforindhold i slagtesvinefoder, Miljøstyrelsen

Tabel 2. Udvikling i ammoniaktabet fra dansk svineproduktion i perioden 1990 til 2007

Kilder:
- Statistikhæfte fra Danske Slagterier 1990 og 2007.
- DMU rapport nr. 239, 2007. Projection of the Ammonia Emission from Denmark from 2005 until 2025.
- Revurdering af ammoniakemissionen 2003-2007, Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III – midtvejsevaluering, 2007, DMU.