Fosforudledningen skal reduceres, og et af de vigtigste værktøjer er tilsætning af fytase til svinefoderet. Det kræver selvfølgeligt, at fytase og fosfor er tilsat i den rigtige mængde.

Fosforudledning skal halveres i 2015

I nogle besætninger ses problemer, hvor fosformangel og fytasetilsætning får skylden, og hvor reaktionen er at droppe fytasen og øge indholdet af mineralsk fosfor for en sikkerheds skyld. Det er en skidt løsning, for i Vandmiljøplan III kræves en reduktion af fosforoverskuddet på markerne på ca 16.000 tons fosfor i perioden 2002-15.

Figur: Fosforoverskud i tons P på landsplan. Pink søjle viser VMP III målet i 2015

Figuren viser, at vi i 2009 er nået halvvejs, men sidste etape bliver vanskelig, hvis ikke alle led i foderkæden, herunder foderstoffirmaer, foderrådgivere, dyrlæger og svineproducenter er indstillet på en reduktion.

Grisenes behov er dokumenteret

En effektiv reduktion i fosforudledningen kræver, at dyrenes behov for fosfor er tilstrækkeligt sikkert bestemt.

VSP og DJF har udført en række forsøg for at fastlægge behovet for fordøjeligt fosfor, hvilket har medført en kraftig reduktion af den sikkerhedsmargin, der var i ”gamle dage”. Vores anbefalinger er ret tæt på dyrenes fysiologiske behov, så et underindhold kan have negativ effekt på produktivitet.

De typiske ”symptomer” på underindhold registreret i vores forsøg er reduceret tilvækst hos vækstdyrene og reduceret kuldstørrelse for søerne, mens vi aldrig i forsøgene har registreret benproblemer, halebid, øresutning eller andre velfærdsmæssige problemer.

Alligevel er der en række besætningseksempler på, at netop velfærdsmæssige symptomer har medført forøget brug af fosfor uden grundig analyse af, om den korrekte fosfor- og fytasemængde har været tilsat. VSP har derfor iværksat en erfaringsindsamling i ca. 20 besætninger, hvor vi analyserer foderets indhold af fosfor og fytase for at vurdere om, besætningen underforsynes med fordøjeligt fosfor.

I over halvdelen af besætningerne var der enten ikke tilsat den rigtige mængde fytase, eller blandingerne var forkert sammensat, så indholdet af fordøjeligt fosfor var under vores norm. I de resterende besætninger var indholdet i orden eller højere end forventet, og alligevel var der sygdomssymptomer, som blev tilskrevet fosformangel.

Undersøg foderet før fosfortildelingen øges

Undersøgelsen tyder på, at symptomer, der antages at skyldes fosformangel eller manglende virkning af fytase, i mange tilfælde må være forårsaget af andre forhold end fosformangel.

Det er derfor vigtigt at analysere foderets indhold af fosfor og fytase og sikre, at foderet er blandet korrekt i stedet for blot at forøge fosfortilsætningen på baggrund af symptomer, som ikke er forårsaget af fosformangel. En korrekt diagnose er et mantra i den medicinske verden, og det bør også gælde, hvis foderet får skylden.