21. december 2009
I forbindelse med dannelsen af Landbrug & Fødevarer (LF), og den deraf følgende omgruppering af aktiviteterne, har det været naturligt at tilknytte Sundhedsstyringen i SPF-systemet, SPF-SuS til Videncenter for Svineproduktion og dets bestyrelse.
I praksis betyder det ikke noget for brugerne, da aktiviteterne fortsætter som hidtil, og der også fremover vil være stor brugerindflydelse gennem SPF-SuS-Udvalget.
Organisatorisk placeres SPF-SuS i VSP's afdeling for Sundhedskontrol og Laboratorier, og dermed styrkes det i forvejen tætte samarbejde mellem SPF-SuS, SPF-sundhedskontrollen, og Laboratorium for Svinesygdomme.