Skip navigation


Søg

Søg
Søg i :

ForsideAktueltMRSA - facts

Facts om MRSA

MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. På dansk betyder det methicilinresistente stafylokokker.

Stafylokokker er en naturlig del af bakteriefloraen hos ca. 50 % af alle mennesker, og man kan ikke mærke, om man har stafylokokker f.eks. i næsen eller på huden.

MRSA er en almindelig stafylokok, som har erhvervet resistens mod nogle af de hyppigst anvendte antibiotika til behandling af stafylokokinfektioner. Det betyder ikke, at den ikke kan behandles. Men at den skal behandles med andre typer antibiotika. Den MRSA, der findes i svineproduktionen, hedder MRSA CC398.

Kan MRSA behandles?

Patienter med MRSA-infektioner kan godt behandles. Men de kan ikke behandles med de penicillin-typer, der normalt anvendes til at behandle stafylokokinfektioner.

Er MRSA farligt?

En rask person har lille risiko for at blive alvorligt syg af MRSA, men bakterien kan af og til medføre generende betændelser, som for eksempel bylder og børnesår. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede har større risiko for at få alvorlige infektioner.

Raske personer kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syge for eksempel i forbindelse med en operation, og nogle gange også uden kendt årsag. I den sammenhæng adskiller MRSA sig ikke fra almindelige stafylokokker.

Hvem er MRSA farlig for?

MRSA er primært farlig for personer, der i forvejen er svækkede. Det kan f.eks. være patienter på et hospital eller beboere på et plejehjem, der i forvejen har et svækket immunforsvar. Hvis svækkede personer bliver smittet med MRSA, kan det betyde, at det f.eks. kan være svært at slå en lungebetændelse ned med antibiotika.

Raske personer, der bliver smittet med MRSA, vil ofte slet ikke selv opdage, at de er smittet.

Hvad er MRSA CC398?

MRSA CC398 er en særlig type MRSA, som kan smitte fra dyr (hyppigst grise) til mennesker. Den rammer primært mennesker, der arbejder med levende grise. MRSA CC398 smitter mere sjældent fra menneske til menneske end andre MRSA-typer, men der er personer, der ikke har været i kontakt med svin, som er blevet smittet med MRSA CC398.

Er det farligt at besøge en svinestald?

Af Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA” fremgår det, at kortvarige besøg i MRSA-positive besætninger ikke er særligt risikable i forhold til at blive smittet med MRSA. For almindeligt sunde og raske personer er der derfor ifølge Sundhedsstyrelsen ikke en væsentlig risiko ved at besøge en gård, hvor der er påvist MRSA. Mennesker, der ikke regelmæssigt er udsat for MRSA CC398, taber oftest bakterien spontant inden for få dage. Der er således praktisk taget ingen risiko for at blive bærer ved enkeltstående besøg i en svinebesætning.

Hvem overfører smitten?

Smitten kan overføres fra svin til svin, fra svin til menneske, og fra menneske til menneske. Men MRSA CC398 overføres ikke lige så godt mellem mennesker som de MRSA-typer, der findes hos mennesker.

Kan man blive smittet med MRSA igennem madvarer?

Hvis køkkenhygiejnen er i orden, og der vaskes hænder efter at man har rørt ved råt kød, er der en minimal risiko for at få MRSA.
Det er vigtigt, at du holder en god køkkenhygiejne, holder kødet for sig og vasker hænder efter håndtering af kødet. Det gælder både i forhold til at undgå MRSA og i forhold til andre sygdomsbakterier, som kan være i råt kød - husk at tage ringe af, inden du håndterer kødet.

Opdateret d. 29.01.2016

Information om MRSA

Vi har samlet al vores information om MRSA, så du fra et sted har én indgang til de enkelte sider.

Spørgsmål og svar om MRSA CC398

Få her svar på ofte stillede spørgsmål om MRSA CC398.

værktøjslinie
  • Print og gem
  • send til ven
  • Abonnér
Luk
Print siden

Du kan udskrive siden i printvenlig format, klik på knappen.

Tænk på miljøet!
Husk at du også kan downloade en pdf af siden istedet...

PDF version af siden

Download og gem en PDF-version af siden.

For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

Bogmærk siden

Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

Print Siden
Download
Bogmærk
Luk
SEND TIL EN VEN

Send til flere ved, at separere email- adresser med komma eller semikolon.

Din besked er nu sendt til din ven.
Der er sket en fejl. Din besked blev ikke sendt. Prøv igen senere.
Send Siden
Luk
Abonner
NYHEDSBREV

Tilmeld dig et eller flere nyhedsbreve. Så modtager du en mail fra os hver 14. dag med de seneste nyheder fra branchen, noteringer samt de nye forskningsresultater.

SMS TJENESTER

Tilmeld dig SMS-opdatering med den ugentlige notering, og eventuelle vigtige nyheder.

RSS

Abonnér på vores RSS-feed og få først besked, når der er nye nyheder og publikationer.

Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld SMS
Tilmeld rss
Luk
Gem side
PDF version af siden

Download og gem en PDF-version af siden.

For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

Bogmærk siden

Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

Download
Bogmærk
Statistik